Maskinlære

17 Kileforbindelser, der skulle efterspændes. Fig.20 viser eksempelvis en saadan Kileforbindelse anvendt paa et Plejlstangshoved. Enden af Plejlstangen s og Panderne p om- sluttes af Baandet 6, der, saavel som Plejlstangen, har Huller, hvorigjennem er sat 3 Kiler: 2 Kontrakiler k og en Hovedkile K. Ved Efterspændingen drives Hovedkilen længere ind, medens Kontrakilerne blive paa deres Plads. Kontrakilerne gjøre en tredobbelt Nytte: dels holde de med Hagerne Baand og Plejl- stang sammen, dels efterlade de imellem sig et kileformigt Hul til Hovedkilen, medens Hullerne i Baand og i Plejlstang ere prismatiske, og endelig frembyde de store jevne Flader, hvorpaa Hovedkilen virker. Hovedkilen faar en større Stigning end i de tidligere om- talte Kileforbindelser, saasom tl, undertiden endog Herved bliver der imidlertid Fare for, at Kilen kan presses ud af den virkende Kraft under Indvirkning af Sted og Rystelser, som delvis ophæve Friktionen. Kilen sikres da i sin Stilling paa forskjellig Maade. Fig. 20 viser Hovedkilen forsynet med en skrueskaaren Forlængelse, hvorved den fastholdes. Fig. 21 viser en Kile, som klemmes af en Skrue, som fra Siden trykker derimod. Skruen trykker i en Rende paa Kilen, herved bliver dels den lille Grad, som kan fremkomme ved Skruens Tryk, gjort uskadelig, og dels bliver Kilen hindret i at flyve helt ud, om ogsaa Skruen skulde Løsne sig lidt. 3) Nitter. Fig. 22—27 vise forskjeilige Nitteforbindelser. Fig. 22 og 23 vise Samlinger med henholdsvis 1 og 2 Nitterækker, men uden Laskeplade; ,Fig. 24 og 25 Samlinger med enkelt Nitte- række pg henholdsvis 1 eller 2 Laskeplader, og endelig Fig. 26 og 27 lignende Samlinger med 2 Nitterækker. Ved Nittesanilinger ville Pladerne svækkes af Nittehullerne, men i forskjellig Grad efter Samlingsmaaden. Er Samlings- maaden given, vil den første Betingelse, for at Samlingen bliver saa stærk som mulig, være den, at Pladernes Styrke under Hensyn til Hullerne bliver ligesaa stor som Nitternes. Be- tegner nu 2