Maskinlære

16 I Almindelighed er enten at = a2 eller «2 = 0. For disse 2 Tilfælde faaes, naar tillige sættes for — ctj «1 ....................(7) og for «2=0 «i < ....................(8) der for begge disse Tilfælde fore til Reglen: A inkelen ved Kilens Spids skal være mindre end det dobbelte af Friktion s vink len. Ved de i Praksis brugte Værdier for Kilens Stigning er man sædvanlig langt under denne Værdi, idet Kilens_Jtignin^ tages mellem og Hvis Paavirkningen ikke skifter Ret- ning og er meget rolig, f. Eks. ved Kilerne i Opstanderne "til hydrauliske Presser, kan der tages en lidt større Stigning, indtil Kilens Dimension beregnes i Almindelighed som om Kraften virkede til Forskydning paa de 2 Tværsnitsarealer, som Kilen frembyder. Tværsnittet gjøres som Regel rektan- gulært, Forholdet mellem Højde og Brede 1 : dog modi- ficeres Formen ofte ved Afrunding af cle korte Sider for at undgaa de skarpe indadgaaende Kanter i Hullerne i Stang og Nav (se Fig. 18), da saadanne indadgaaende Kanter foraar- sage en Svækkelse. løvrigt kan der ved Kileforbindelsen blive at undersøge, om Kilens Anlægsflader mod Stang og mod Nav ere store nok, til at Trykket pr. Arealenhed ikke bliver for stort. Hvis Kilen inddrives, medens Kræfterne virke, maa Trykket holdes saa ringe, at Overfladerne ikke .ødelægges (Smig. Pag. 6). End- videre maa i Fig. 17 Brystets Anlægsflade | n (d2 — d2) være tilstrækkelig til at modstaa det virkende Tryk; Stangens og Navets mindste Tværsnitsareal, i Snit gjennem Kilehullet, maa kunne modstaa Trækkekraften o. s. v. Man maa tillige erindre, at, foruden den i Stangens frie Del virkende Kraft, Q, frem- kaldes der Spændinger ved Kilens Inddrivning. Forat tage Hensyn til disse ubekjendte og ubestemte Spændinger regnes Kraften i Stangen lidt større, end den virkelig er, f. Eks. = 1.25 Q.