Maskinlære

345 Det samlede Differenstryk paa Stemplet vil nu let i hvert Tilfælde kunne bestemmes. For en dobbeltvirkende Pumpe faaes det som Tt—Ts eller som Summen af Ordinaterne til Kurverne LM paa Fig. 389 og paa Fig. 390. For Pumpen Fig. 385 bliver det vekselvis b — Ts (LM paa Fig. 389) og Tt — b (LM paa Fig. 391); for Fig. 383 faaes vekselvis 0 og 7',4-7's og saa fremdeles. Størst Differenstryk faaes i Slagets første Ojeblik, hvor Ts er Minimum og Tt Maksimum. Ved Pumper, hvor Vandet er i Bevægelse samtidig i Suge- og Trykror, kan det hænde, naar der sker Stod, at Vand- føringen forøges ud over det efter Slagets Volumen beregnede, idet Ventilerne slaaes op, og Vandet strømmer frit igjennem paa Grund af sin levende Kraft. Hvis dette sker, er det altid paa Virkningsgradens Bekostning, (idet der ved Stødet tabes Arbejde foruden at der fremkommer andre Ulemper), og maa derfor betragtes som en Fejl. Betingelsen, for at dette undgaaes, bliver ifølge en lignende Betragtning som ovenfor ?« + //,> .............(200) g K a idet her er sat at ■= at = a. *- ) Pumper med Vindkjedel. Vindkjedler kunne som nævnt anbringes baade paa Suge- og paa Trykrørene for at regulere Virkningen navnlig derved, at de gjøre Hastigheden i Rørene mere uafhængig af Stemplet«, saa den kan holde sig tilnærmelsesvis konstant, idet Over- eller Underskuddet af Vandtilførsel blot bevirker en Variation af Vandindholdet i Vindkjedlen og derved i Luftens Volumen. Dog gjælder dette ikke om de Rør, der ligge mellem Pumpe og Vindkjedel. Er Vindkjedlen meget stor, vil Variationen af Luftens Volumen kun bevirke en meget lille Variation af dens Tryk, og Hastigheden i Korene nærmer sig da stærkt til at være konstant, men er Vindkjedlen lille, vi] Try'kforskjellen blive større og Rorhastigheden-mere variabel. Beregningen af Vindkjedlen gaar nu ud paa at bestemme, hvor stor den i det mindste maa være for at opfylde visse Fordringer. TrjUfA-'indkjedler. Disse ere de overvejende vigtigste, da Trykledningerne ofte uundgaaeligt maa gjores lange og der-