Maskinlære

 346 for nødvendig behove en Vindkjedel, medens Sugerorene i de fleste Tilfælde kunne reduceres saa meget, at Vindkjedlen bliver overflødig. Trykvindkjedler skulle derfor først betragtes. Da Spændingen af Vindkjedlens Luft veksler med Vand- indholdet, maa Forskjellen mellem største og mindste Vand- indhold, den saakaldte fluktuerende Vandmængde først bestemmes. En nøjagtig Beregning maatte ikke blot tage Hensyn til Pumpens variable Vandtilførsel, men ogsaa til, at Rørene ikke tage Vandet med ganske konstant Hastighed fra Vindkjedlen, men med en Hastighed, der endog varierer med selve Vindkjedlens Volumen. Dette sidste skal der dog ses bort fra og regnes, som om Vindkjedlen afgav Vandet til Rørene med konstant Hastighed, altsaa som om Uregelmæssig- heden alene skyldtes Pumpen. Fejlen, som herved begaaes, vil kun være ringe, naar Vindkjedlen blot er nogenlunde stor. Lad Slagets Volumen være q, den fluktuerende Vand- mængde — q. Det gjælder da først om at bestemme n for de forskjellige Pumper. 1) En enkelt virkende Pumpe. Staar Krumtappen under Vinklen a, er det siden Dødpunktsstillingen beskrevne Volumen = A . Æ(l — cosa). Stigrorene, som under 1 Omdrej- ning bortføre et Vandvolumen 2RA, have under Drejningen a OL bortført 2RA. ( 'og Vindkjedlen har altsaa modtaget kl — cos a------ a = 161° 25' giver Maksimum = 1.05 J 7?, a = 18° 35' giver Minimum = —0.05 2(7?, hvorved den ti akterende Vandmængde = 1.1 AR = 0.55 g, eller lidt over Halvdelen af Slagets Volumen. 2) En dob belt virk en de Pumpe eller 2 enkeltvirkende, der pumpe vekselvis. Rerene føre her dobbelt saameget Vand i samme Tid som for, hvorved faaes, at Vindkjedlen i det vilkaarlige Øjeblik har modtaget ’ 2a\ cos a----