Maskinlære

___________ ________________ 350 gaa bort gjennem Rorene. Man bor tage Vindkjedlens Ind- hold over Rorenes Munding > 2 I7, altsaa sætte for en enkelt- • . , 1 i virkende Pumpe, hvor — = ca. i, 7 )2 Vindkjedlens Volumen = ___ ' (204b) og samme Formel foreslaar Fink ogsaa at bruge for en dobbelt- virkende Pumpe eller for 2 enkeltvirkende med samme Vind- kjedel. Det maa endvidere undersøges, om der kan ske Stød i Rørene mellem Pumpe og Vindkjedel. Da disse Ror bor gjores korte, vil det i Reglen kun være ved hurtiggaaende Pumper, at der kan være i are for Stod deri. Man vil uden stor Fejl kunne regne, som om Trykket i Vindkjedlen er konstant = (//,),„ bestemt af (203). Ved en lignende Betragtning som den, der anstilledes for en Pumpe uden Vindkjedel, vil man her faa Trykket paa Stemplet i Vandsøjle „2 / /J\2 \ . V2 It A - + -1.)sin-a + 7E«7C0SK 2 V2 - (1 cos a) cos a + — 2m cos (205) hvor ht‘ er Hojden fra Stemplet til Vindkjedlens Vandspejl, U‘ og at‘ Længde og Areal af det betragtede Rorstykke. Oftest faar dette Tryk sit Minimum for a = 180°, hvilket o-iver, naar der bortses fra det skadelige Rum, v2 It A Stemplets Minimumstryk = — , og, da denne Værdi ikke maa være negativ, faaes Betingelsen = 1/ + M_____ ....... O< V -------J.--->........ (206) der viser, at, naar man vil have hurtiggaaende Pumper, maa Rørene mellem Pumpe og Vindkjedel være korte og have stort Tværsnitsareal. Ere Rørene mellem Pumpe og Vindkjedel ikke o-anske korte, anbringes helst smaa Vindkjedler umiddelbart over Trykventilerne.