Maskinlære
Forfatter: S. C. Borch
År: 1895
Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden udgave
Sider: 435
Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
351
2) Vindkj edlen skal hindre, at Trykket paa
Stemplet (altsaa ogsaa Stængers og Tappers Paavirkning)
bliver for stort.
Det er Differenstrykket paa Stemplet, der her faar Betyd-
ning, og dettes Maksimumsværdi faaes som Begel for a = 0.
Trykket paa Tryksiden faaes af (205). Deri er rigtignok for-
udsat, at Vindkjedlen er stor nok til, at man kan bortse fra
Trykvariationen deri. Vil man være paa den sikre Side, kan
der for (Hv) sættes (//,.) , . Ellers kan man ogsaa, naar
Vindkjedlens Størrelse er given, tage Hensyn fil Trykkets Variation
deri efter den fluktuerende Vandmængde, f. Eks. ad grafisk Vej.
Ved Igangsætningen af Pumpen kan det dog tænkes, at
Trykket paa Stemplet bliver endnu langt større end beregnet,
nemlig naar Pumpen pludseligt sættes igang med den fulde
Hastighed. Det stillestaaende Vand i Rorene vil nemlig først
lidt efter lidt sætte sig igang, og i den første Tid vil da Vind-
kjedlen, skjøndt den modtager den normale Vandmængde for
hvert Slag, kun afgive en Del deraf til Rørene, hvorfor Luften
stadig mere sammentrykkes, indtil Vandet endelig har naaet
sin rette Hastighed, q, i Trykrørene. Hvor højt Trykket paa
denne Maade kan stige, lader sig beregne, og det kan, naar
Trykrørene ere lange, blive meget betydeligt. I Almindelighed
vil man dog kunne undgaa denne Trykstigning ved lidt efter
lidt at sætte Pumpen igang, og man kan endvidere have en
Sikkerhedsventil paa Vindkjedlen. I mange Tilfælde vil det
ikke engang være muligt at sætte igang med fuld Hastighed,
saaledes naar Pumpen drives af en Motor, der netop er afpasset
derefter; Motorens Størrelse vil da sætte en Grændse for den
Hastighed, hvormed Igangsætningen lader sig udfore.
3) Hastigheden gjennem Rørene skal nærme sig
til at være konstant. Hastighedsforandringen i Tryk-
rørene beror paa Trykforandringen i Vindkjedlen, og denne
afhænger atter af Vindkjedlens Størrelse og af den fluktuerende
Vandmængde. Betegnes Trykvariationen, J, paa samme Maade
som f. Eks. Svinghjulets Uregelmæssighedsgrad ved
a __ o maks. ( v)min.
. ~~ (Z/„) t +(Z4) ’
V 'muks. I V