Maskinlære

Forfatter: S. C. Borch

År: 1895

Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden udgave

Sider: 435

Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 518 Forrige Næste
351 2) Vindkj edlen skal hindre, at Trykket paa Stemplet (altsaa ogsaa Stængers og Tappers Paavirkning) bliver for stort. Det er Differenstrykket paa Stemplet, der her faar Betyd- ning, og dettes Maksimumsværdi faaes som Begel for a = 0. Trykket paa Tryksiden faaes af (205). Deri er rigtignok for- udsat, at Vindkjedlen er stor nok til, at man kan bortse fra Trykvariationen deri. Vil man være paa den sikre Side, kan der for (Hv) sættes (//,.) , . Ellers kan man ogsaa, naar Vindkjedlens Størrelse er given, tage Hensyn fil Trykkets Variation deri efter den fluktuerende Vandmængde, f. Eks. ad grafisk Vej. Ved Igangsætningen af Pumpen kan det dog tænkes, at Trykket paa Stemplet bliver endnu langt større end beregnet, nemlig naar Pumpen pludseligt sættes igang med den fulde Hastighed. Det stillestaaende Vand i Rorene vil nemlig først lidt efter lidt sætte sig igang, og i den første Tid vil da Vind- kjedlen, skjøndt den modtager den normale Vandmængde for hvert Slag, kun afgive en Del deraf til Rørene, hvorfor Luften stadig mere sammentrykkes, indtil Vandet endelig har naaet sin rette Hastighed, q, i Trykrørene. Hvor højt Trykket paa denne Maade kan stige, lader sig beregne, og det kan, naar Trykrørene ere lange, blive meget betydeligt. I Almindelighed vil man dog kunne undgaa denne Trykstigning ved lidt efter lidt at sætte Pumpen igang, og man kan endvidere have en Sikkerhedsventil paa Vindkjedlen. I mange Tilfælde vil det ikke engang være muligt at sætte igang med fuld Hastighed, saaledes naar Pumpen drives af en Motor, der netop er afpasset derefter; Motorens Størrelse vil da sætte en Grændse for den Hastighed, hvormed Igangsætningen lader sig udfore. 3) Hastigheden gjennem Rørene skal nærme sig til at være konstant. Hastighedsforandringen i Tryk- rørene beror paa Trykforandringen i Vindkjedlen, og denne afhænger atter af Vindkjedlens Størrelse og af den fluktuerende Vandmængde. Betegnes Trykvariationen, J, paa samme Maade som f. Eks. Svinghjulets Uregelmæssighedsgrad ved a __ o maks. ( v)min. . ~~ (Z/„) t +(Z4) ’ V 'muks. I V