Maskinlære

359 For Planventilen med Ribber i Aabningen gjælder (214), hvor a tages som ovenfor plus 0.8 å 1.6, eftersom Ribberne ind- skrænke Tværsnittet f til 0.87f å 0.8/, og ß = 1.7 å 1.75. For Kegleventilen uden Styreribber maatte sættes ~ \ Q(d\ \ (dV ’ a^l3\-h) + r{Ti:) ’ hvor for h = O.id å 0.25<i og b = 0.1 d fandtes a = 2.6, ß = — 0.8, f = 0.14. Af Bach’s øvrige Resultater kan nævnes: At stoppe Ventilen ved et Anslag er i Almindelighed uheldigt; det forstyrrer den rolige Lukning og forsinker denne. Anslaget bor lægges saaledes, at det kun virker ved tilfældige Uregelmæssigheder o. Ign., og Ventilen under normale Forhold holder sig svævende paa Vandstrommen. Løftningens Be- grændsning bor alene ske ved Belastningen. En for bred Anlægsflade paa Ventilsædet er uheldig og vil navnlig fordre en Forøgelse af Ventilbelastningen samt af den Trykdifferens, der i første Øjeblik skal til for at aabne Ventilen. Styreribber i Aabningen ville ogsaa fordre en Forøgelse i Ventilbelastningen om end kun lidt. Naar Planventiler belastes saa meget, at de netop lukke sig rettidig, ville de ogsaa lukke uden Stød. Kegleventiler kunne lukke sig rettidig med en væsentlig mindre Belastning, men den rettidige Lukning kan her godt være forbundet med Stød. Strængt taget faaes en stødfri Gang kun ved forholdsvis smaa Hastigheder. Dette Forhold maa til- skrives den Vandmængde, som skal drives bort mellem Ven- tilen og Sædet; ved Planventilen virker den som en Stødpude, ved Keglen skydes den derimod lettere bort. Anlægsfladens Brede, 6, sætter Bach for indslebne Metal- ventiler til b = ................(215) hvor d er Aabningens Diameter i Millimeter.