Maskinlære

For Læder paa Anlægsiladen tages b = | ]/ d..................(215 a) Ved Ventiler, hvor man er sikker paa en aldeles rolig Gang, kan b dog gjores smallere. Er Trykket stort, maa del- tages Hensyn til Fladetrykket paa Sædet. For Læder og Gummi regnes ikke gjerne mere end 30 Kgr. pr. □cm (undtagelsesvis dog indtil 85 Kgr. pr ücm). Foruden Suge- og Trykventiler haves i mange Tilfælde en Fod ven til forneden paa Sugeroret. Denne Ventil skal hindre Vandet i at udtømme sig af Sugeroret, medens Pumpen ikke arbejder. Ventiler med bunden Bevægelse. Hvis man vil have hele Bevægelsen fuldstændig bunden, hvad der kun sjeldent bruges, maa der enten benyttes Glidere (plane eller Dreje- glidere) eller Haner, men derimod ikke Ventiler, som bevæge sig fra og til Sædet, thi det vilde være umuligt at afpasse denne Bevægelse saaledes, at den netop standsede absolut nøjagtig i det -Øjeblik, da Ventilen berørte Sædet. Derimod bruges en delvis bunden Bevægelse især saaledes, at Ventilen aabnes ved Vandtrykket som sædvanligt, men at Lukningen sker ved en bunden Bevægelse, som fører Ventilen næsten helt ned til sit Sæde, hvorefter den sidste ganske lille Del af Bevægelsen sker frit. Det er især Riedler, som har beskjæftiget sig med Konstruktionen af saadanne Ven- tiler og undersøgt deres Virkning ved mange store Pumpe- værker. Bevægelsen frembringer Riedler ved urunde Skiver paa roterende Aksler, og disse Skiver paavirke saa enten direkte Ventilstangen selv eller et Vægtstangsystem i Forbindelse dermed. Fig. 410—412 viser nogle Eksempler. I Fig. 410 trykker Skiven umiddelbart mod en Rulle paa Ventilstangen; i Fig. 411 er indskudt en Vinkelvægtstang. Vægten af Ventii m. m. er modvejet ved Fjedre, saa Løftningen sker meget let. Skivernes Form kan afpasses saaledes, at Ventilens Aabning hvert -Øje- blik svarer til Stempelhastigheden. Fig. 412 viser baade Suge- og Trykventil bevægede paa en noget anden Maade. Ventilerne ere ikke fast forbundne med