Maskinlære

20 Hvis Nitten er meget lang, og Pladerne ikke give kj endeligt efter, kan virkelig en Bristning af Nitten (Hovedet springer af) finde Sted. Lange Nitter ere iøvrigt ogsaa uhensigtsmæssige af den Grund, at de ikke ved Nitningen stukkes over hele Længden, men kun paa Stykket nærmest Hovedet. Ingen Nitte bør derfor være længere mellem Hovederne end 4 Gange Diametren. Kan man i enkelte Tilfælde ikke undgaa længere Nitter, bor de ikke varmes over hele Længden, men kun i den Ende, hvoraf Sluthovedet dannes. Friktionen, som fremkommer mellem Pladerne, kan findes ved , idet en Nitning underkastes Strækning indtil der netop sker Glidning. Til Forsøget kan bruges en Samling med dobbelte Laskeplader og aflange Huller i selve Pladerne, men runde Huller i Laskerne. ^Friktionen, der meget beror paa den Grad af Omhu, hvormed Nitningen er udført, er i Almindelighed større for Maskinnitning end for Haandnitning. Den kan variere fra ca. 500—1200 Kgr. pr. ncm af Nitternes Tværsnitsareal. Deraf folger, at under sædvanlige Forhold vil der ingen Glidning finde Sted, og Nitterne paavirkes aldeles ikke til Forskydning eller ialtfald kun meget lidt, medens den eneste eller dog overvejende største Paavirkning er Træk efter Længden, og Formlerne (9) til (11) maa altsaa nærmest be- tragtes som empiriske og kun berettigede derved < at deres Resultater have vist sig at give den fornødne Sikkerhed. Den angivne Friktions Störreise kunde synes at betinge en Overanstrængelse af Nitterne. Sættes Friktionskoefficienten = hvad der maa siges at være højt regnet, faaes Trækket i Nittens Længderetning = 1500 å 3600 Kgr. pr. ccra, altsaa langt over Elasticitetsgrændsen (1400 Kgr.). Hvis der nu virkelig var en saadan Paavirkning, vilde denne ikke kunne vedvare, men Nitten vilde efterhaanden undergaa en blivende Formforandring, og Spændingen synke. At dette dog ikke sker, forklares ved, at Nittens Spænding i Virkeligheden ikke er saa stor, men til Gjengæld er Virkningen ni ellem Pladerne forskjellig fra almindelig Friktion, idet Ujevnhederne paa den ene Plade ligefrem trykker Mærker i den anden Plade, hvor-- ved der fremkommer langt større Modstand end almindelig Friktion. De højeste Tal, ca. 1200 Kgr., som Forsøgene liave