Maskinlære

21 givet, ere ogsaa fremkomne i Tilfælde, hvor Hullerne i Pladerne vare lokkede, og den derved dannede Grad om Hullets Rand trykkede sig ind i den anden Plade. Ved den nærmere Bestemmelse af Nittesamlingernes Dimen- sioner ro aa der skj seines mellem : a) D a mpkj edel ni tn in ger, der skulle være baade stærke og tætte. b) Jer nbj ælkenitninger, der skulle være stærke, men ikke behove at være tætte. c) Nitninger i Gas- og Vandbeholdere, som ikke ere underkastede synderligt Tryk. De skulle være tætte, men Styrkehensynet er her underordnet. a) Dampkj edelnitninger. Kjedlernes Form og Pla- dernes Ordning er • omtalt i Maskinlærens 1ste Del. Der be- nyttes ofte enkelte Nitterækker, men ved store Kjedler med høj Spænding bruges dobbelte Nitterækker til Længdesømmene, Hullerne kunne enten trykkes igjeiinem i Lokkemaskinen eller bores. Det sidste er dyrere, men giver nøjagtigere Arbejde og svækker ikke Pladerne saa meget som Lokningen. Ved denne lider nemlig Materialet langs Hullets Omkreds en mole- kulær Forandring, det svækkes og bliver navnlig mindre seigt. Ved blødt, seigt Smedejern er Svækkelsen dog kun ubetydelig, og ved dette Materiale tør derfor Lokning benyttes, hvorimod det er nødvendigt at bore Hullerne, livis Pladerne ere af Staal. Dimensionerne bestemmes under Hensynet til Styrke og Tæthed i Forening. Tætheden fordrer, at Nitternes indbyrdes Afstande ikke maa være for store, der bruges derfor forholds- vis smaa Nitter tæt ved hinanden. Følgende empiriske Formler (Lemaitre’s) bruges ofte (Maalene ere Centimeter): = 0.4 -j- 1.5(51 (12) == 1.5d J................. og for enkelte Nitterækker e 1.0 + .................(13) ß __ d Herved bliver Forholdet --= 0.65 å 0.58 efter Pladetykkelsen.