Maskinlære

Den arkimediske Skrue. Fig. 425 viser den alminde- ligste Konstruktion deraf, som tillige er den ældste. Den har en skraatliggende, tyk Spindel, udenom denne en eller flere vindskjæve Vindelflader (paa Figuren 3), og yderst en cylin- drisk Kappe. Som oftest er den helt af Træ eller dog Spindel og Kappe af Træ, Vindelfladerne af Blik, og Kappen samlet med Jernbaand som en Tønde. Undertiden har man bygget saadanne Skruer helt af Jern, navnlig naar de skulle være store. Ved Omdrejning af denne Skrue i Pilens Retning vil den optage en vis Vandmængde i hver Gænge og efterhaanden løfte disse Vandmængder op mod den øverste Munding. For at undersøge, hvor højt Vandspejlet i hver Gænge kan staa, betragtes først en Skrue, dannet af et ganske tyndt Rør, viklet i Skruegang om en skraatliggende Cylinder, Fig.426. Lægges en vandret Tangentplan til Skruen med Røringspunktet A, og (øvrigt skjærende Skruen i B, vil den betragtede Gænge kunne indeholde Vand i det Stykke af Røret, som ligger imel- lem A og B. Dette Stykke aftager, naar Skruens Stignings- vinkel, vokser, og naar Skrueaksens Hældningsvinkel, «, mod den vandrette vokser. Grændsetilfældet, hvor Skruen netop ikke kan tage Vand, svarer til a 4- ß = 90° (Fig. 427). Anvendes dette paa Skruen Fig. 425, saa ses, at af de for- skjellige Skruelinier, der kunne tegnes paa Vindelfladen, vil den inderste, Skjæringslinien med Spindlen, have størst Stig- ningsvinkel, følgelig vil Vandet lettest løbe over ved denne, og Vandspejlet i Gængerne blive altsaa en vandret Tangent- plan til den inderste Skruelinie. Har denne ingen vandret Tangent, vil Vandspejlet ikke kunne naa ind fil Spindelen, men bestemmes som den vandrette Plan, der indeholder Vindel- fladens vandrette Frembringer for den betragtede Gænge. Vandmængden, som Gængen kan indeholde, er i saa Tilfælde bestemt ved den Del af dens Rumfang, som ligger under denne Plan. Saalænge der blot findes et saadant Rumfang, vil Skruen kunne lofte Vand; Grændsestillingen, for hvilken Gængens Vandforing netop bliver = O, faaes for a + ßx = 90°, hvor ßx er Stigningsvinklen for den yderste Skruelinie, Skjærings- linien med Kappen. Sædvanlig gjores Aksens Hældning a = 30 a 35°, og Stigningsvinklen ved den ydre Omkreds ßx = 10 å 30°.