Maskinlære

Forfatter: S. C. Borch

År: 1895

Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden udgave

Sider: 435

Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 518 Forrige Næste
369 Spindlens Diameter har Betydning for Vandføringen. En Forøgelse af denne Diameter, medens alt andet bliver ufor- andret, vil virke paa dobbelt Maade. Dels vil Vandspejlet kunne staa højere i Gængerne, hvilket i og for sig vil for- øge Vandføringen, men dels vil den tykkere Spindel udfylde et, større Volumen under Vandspejlet og derved formindske Vandindholdet. Hvilken af disse Virkninger, der har Over- vægten, beror paa Omstændighederne; der vil i hvert Tilfælde gives en vis Spindeldiameter, som gjsr Vandføringen ti] Maksimum. Oftest tages Spindeldiametren = | å f af Kap- pens Diameter. Denne sidste er gjerne å lm. Ved Jernskruer er man endog gaaet indtil l.TS“ med 10m Længde og 4.5ra Løftehøjde. Saa store Skruer blive imidlertid i vandfyldt Tilstand meget tunge og maa støttes af Ruller, hvorpaa Kappen hviler. Periferihastigheden ved Skruens ydre Omkreds maa helst ikke overskride 2.25“. Den kan saa, med god Konstruktion og god Udførelse, give høj Virkningsgrad saasom 0,7 å 0.75 eller mere, der angives endog indtil 0.9. Desuden er den et forholdsvis simpelt Apparat, som godt taaler urent Vand, med- revet Sand o. Ign. Skal Virkningsgraden blive høj, maa dog iagttages, at Luftrummene i de forskjellige Gænger ikke ere helt adskilte, men staa i Forbindelse med hverandre og derved ogsaa med den ydre Luft, ellers fremkommer der Trykdifferenser, som ned- sætte Virkningsgraden. Skruen gjøres derfor ikke mere end 3-lobet, naar den er stor, og 2-Løbet, naar den er lille. End- videre synker Virkningsgraden, naar den nedre Ende af Skruen er helt neddykket; den bor ligge med | å | af Diametren over det nedre Vandspejl, og, hvis dette er variabelt, maa den kunne hæves og sænkes. En Modifikation af Vandsneglen er den hollandske ßkrue, Fig. 428. Skruen har her ingen Kappe, men dens nedre Del omgives i Stedet derfor af en Slutrende, Kummen, hvori Gængernes Rand passer temmelig nøje, kun paa et lille Spillerum nær (2—4mm). Her har Luften altid uhindret Ad- gang til alle Gængerne, og Skruens nedre Munding behøver naturligvis ikke at dykke op over Vandspejlet. Endvidere 24