Maskinlære

417 Fjedrens Spænding og derved Trykket kan varieres ved at dreje Stangen f med en Nogle. Vil man ophæve Trykket paa Tappen uden at slappe Fjedren, sker det ved at dreje paa Møttrikken h. Denne virker da paa Tværkilen i, som atter forer Klodsen g nedad og optager Fjedrens Tryk. Smørelsen tilføres gjennem Smørekopper med Væge. Et Thermometer, viser Lejets Temperatur. Sættes Akslen igang, vil Friktionen søge at tage Pendulet med rundt, det gjor derfor et saa stort Udslag, at Friktionen netop over- vindes. Udslaget, som aflæses paa en inddelt Bue, tjener som Maal for Friktionens Moment. Ved hvert Forsøg maa Akslen løbe saa længe, til baade Udslaget og Temperaturen holde sig konstante. Vil man undersøge Olierne ved forskjellige Tempe- raturer, opvarmes Prøvelejet med en Bunsen’sk Gasflamme. Med denne Maskine kan baade selve Friktionens Størrelse og desuden Tap friktionskoefficienten bestemmes. Er Udslags- vinklen 6, Pendulets Vægt V, dets Tyngdepunkts Afstand fra Aksen L og Tapradius r, findes Friktionen F.Zsin# r =------------, r Er endvidere Fjedrens Spænding = 8, vil Underpandens Tryk mod Tappen være == 8 og Overpandens = 8 + F, ialt 2S + F, og kaldes Tapfriktionskoefficienten ju1, haves ^ = ^.(28+7) VL sin 6 r altsaa VL sin 6 ~ r(28 + F) Inddelingen paa Gradbuen angiver ................(233) ligeirem ---------, og Inddelingen for Fjedrens Viser angiver Totalbelastningen 28K. Ved at dividere den forste Aflæsning med den sidste faaes altsaa direkte Tapfriktionskoefficienten. Trykket er lidt større paa Over- end paa Underpanden, Forskjellen er Pen- dulets Vægt. Begge Tryk virke paa Tappens Tværsnitsareal 2Ir, hvor l er Taplængden. Trykket pr. Arealenhed er altsaa p S —j— V xS ovenfra —— og nedenfra 2lr 2lr 27