Maskinlære

Forfatter: S. C. Borch

År: 1895

Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden udgave

Sider: 435

Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 518 Forrige Næste
416 < Prøvning af Smøreolier. I * Til Prøvning af Smøreoliers Virkning haves flere forskjel- lige Apparater, der hovedsagelig tjene til at maale Smørelsens Evne til at formindske Friktionen ved en Tap , hvorom Pan- derne presses med et bekjendt Tryk, der kan tilvejebringes enten ved Fjedre eller ved Vægte paa Vægtstænger, og som man kan variere efter Behag. M a a lin gen kan ske ved at bestemme Temperaturstig- ningen, som fremkommer, og som man aflæser paa et Thermo- meter i den ene Pande. Der kan saa enten observeres, hvor mange Omdrejninger, der behøves, for at frembringe en vis Opvarmning, eller hvor stor Temperaturstigning, der fremkommer ved et vist Antal Omdrejninger. Ved de ældre Olieprøve- maskiner brugtes især denne Maade, men den er senere for- ladt, da Temperaturfor boj elsen ikke er noget godt Maal for Friktionen. Som Regel er Friktionen mindre ved en lidt højere Temperatur, f. Eks. 40—50°, end i ganske kold Tilstand, den vil nemlig aftage, eftersom Olien bliver mere letflydende, saalænge blot ikke Olien trykkes ud fra Fladerne. Ved nyere Apparater kan ganske vist ogsaa Lejets Tempe- ratur aflæses, men som Maal for Oliens friktionsformindskende Egenskab benyttes selve den fremkomne Friktion, hvis Moment bestemmes ved Afvejning. Trykket mellem Tap og Pande maa kunne varieres og ligesaa den Hastighed, hvormed Tappen omdrejes. Da Oliens Konsistens og dermed Friktionen varierer med Temperaturen, bor denne holdes konstant under hvert enkelt Forsøg. Som Eksempel paa denne Slags Maskiner skal nævnes Thurston’s Olieprøvemaskine, Fig. 470. Et Stativ bærer en Aksel med Trappeskiver. Akslens ene, frie Ende, a, tjener som Prøvetap, og udenom denne er der klemt 2 Pander, som sidde i Hovedet b, der bærer et Pendul, c, som hviler paa Overpanden. Pendulstangen er et Rør, hvori der ligger en Fjeder, som forneden støtter mod Stykket d og foroven mod Møttrikken e paa Stangen /, som derved trykkes opad mod Klodsen <7, der atter trykker paa Underpanden. Begge Pander klemme derved fra liver sin Side mod Tappen.