Maskinlære
Forfatter: S. C. Borch
År: 1895
Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden udgave
Sider: 435
Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
416
< Prøvning af Smøreolier. I
* Til Prøvning af Smøreoliers Virkning haves flere forskjel-
lige Apparater, der hovedsagelig tjene til at maale Smørelsens
Evne til at formindske Friktionen ved en Tap , hvorom Pan-
derne presses med et bekjendt Tryk, der kan tilvejebringes
enten ved Fjedre eller ved Vægte paa Vægtstænger, og som
man kan variere efter Behag.
M a a lin gen kan ske ved at bestemme Temperaturstig-
ningen, som fremkommer, og som man aflæser paa et Thermo-
meter i den ene Pande. Der kan saa enten observeres, hvor
mange Omdrejninger, der behøves, for at frembringe en vis
Opvarmning, eller hvor stor Temperaturstigning, der fremkommer
ved et vist Antal Omdrejninger. Ved de ældre Olieprøve-
maskiner brugtes især denne Maade, men den er senere for-
ladt, da Temperaturfor boj elsen ikke er noget godt Maal for
Friktionen. Som Regel er Friktionen mindre ved en lidt
højere Temperatur, f. Eks. 40—50°, end i ganske kold Tilstand,
den vil nemlig aftage, eftersom Olien bliver mere letflydende,
saalænge blot ikke Olien trykkes ud fra Fladerne.
Ved nyere Apparater kan ganske vist ogsaa Lejets Tempe-
ratur aflæses, men som Maal for Oliens friktionsformindskende
Egenskab benyttes selve den fremkomne Friktion, hvis
Moment bestemmes ved Afvejning. Trykket mellem Tap og
Pande maa kunne varieres og ligesaa den Hastighed, hvormed
Tappen omdrejes.
Da Oliens Konsistens og dermed Friktionen varierer med
Temperaturen, bor denne holdes konstant under hvert enkelt
Forsøg.
Som Eksempel paa denne Slags Maskiner skal nævnes
Thurston’s Olieprøvemaskine, Fig. 470.
Et Stativ bærer en Aksel med Trappeskiver. Akslens ene,
frie Ende, a, tjener som Prøvetap, og udenom denne er der
klemt 2 Pander, som sidde i Hovedet b, der bærer et Pendul,
c, som hviler paa Overpanden. Pendulstangen er et Rør, hvori
der ligger en Fjeder, som forneden støtter mod Stykket d og
foroven mod Møttrikken e paa Stangen /, som derved trykkes
opad mod Klodsen <7, der atter trykker paa Underpanden.
Begge Pander klemme derved fra liver sin Side mod Tappen.