Maskinlære

35 Fig. 35 viser en dobbelt Krykketap. For denne Tap udstemmes et lignende Stykke af Akslen som for, og desuden stemmes Hullet til den anden Gren igjennem. Stob ej er n slapper fæstede i Træaksl er dannes som Blad tap per, enten som enkelt Blad tap (Fig. 36) eller som (I o b b e It Bl ad tap (Fig. 37). Undertiden bruges R i n g t a p p e n (Fig. 38). Det er en dobbelt Bladtap, støbt i ét med et konisk Hylster, der om- slutter Enden af Axlen og fastholdes dertil ved 4 Bolte, ind- ladte i Træet. Halse. Naar en Aksel er understøttet paa andre Steder end ved Enderne, kaldes den Del af Akslen, som hviler i en saadan Understøtning, en Hals. Akslen fortsætter sig altsaa til begge Sider fra Halsen, som derved i Regien faar en anden Paavirkning end en Endetap, nemlig dels en Vridning og dels en Bøjning. Herefter beregnes Halsens Diameter paa saniDje Alaade. som en Aksels, hvorom senere, medens Længden bestemmes under Hensyn til Sliddet og helst tages rigelig stor. 2) Tapper in ed Tryk i Akslens JUtuiiLg^ Hertil høre: a) Spor tapper (Fig. 39 a, b, c) og b) K a m tapper (Fig. 41). De første tjene især til at understøtte øn st aa ende Aksels nederste Ende,, de sidste, der bestaa af et System af Ringe, uddrejede af selve Akslen, tjene ligeledes ofte til at støtte staaende Aksler, f. Eks. for Turbiner, Centrifugalpumper o. lign., men desuden finde de en vigtig Anvendelse i Skrue- skibe til at optage det Tryk, som den vandrette Skrueaksel modtager i sin Længderetning. I Sammenligning med Spor- tappen liar Kamtappen det Fortrin, at den, naar Antallet af Ringe gj^res stort, kan frembyde et stort Areal til Optagelse af Trykket, uden at Diametren bliver stor. Derimod er det en Mangel ved den, at man ikke kan være sikker paa, at Trykket fordeler sig ligeligt over alle Ringene. a) Sportapper. Den Flade, hvormed disse Tapper hvile i deres Lejer, paavirkes paa en ganske anden Maade end ved de ovenfor omtalte Tapper. Medens nemlig Trykket ved disse 8*