Maskinlære

45 Vinklen mellem de yderste Polstraaler kan ofte passende tages omkring ved 90°, dog kan der uden Skade afviges be- tydeligt derfra til begge Sider. I mange Tilfælde er det hensigtsmæssigt at lægge Stang- polygonen saaledes, at Siden ab bliver vandret. Det kan ske ved at transformere Diagrammet, derved at 0 flyttes til 0', saa- ledes at 0'—5_L1 —4 og 00'7^1—-4. Derved faaes den nye Stangpolygon a‘ c' d‘ e‘ b‘. Naturligvis blive Ordinaternes Værdier ikke forandrede herved, hvilket man kan benytte sig af til Konstruktion af den nye Stangpolygon uden at tegne det tilhørende nye Diagram. Den ved Styrkehensynet bestemte Kontur af Aksl en vil indses at blive sammensat af kubiske Parabelbuer, der naa henholdsvis fra Rx til fra Pv til P2, fra P2 til og fra P3 til J?2, og hvis Toppunkter ligge livor a'b' skjæres af henholdsvis a'c', c‘d', d‘e‘ og e‘b‘. Tangenten til et Punkt af disse Kurver findes, som vist i Ekspl. 1, ved i Toppunktet at afsætte en Ordinat = | af Ordinaten til det paagjældende Punkt, og forbinde dette med den afsatte Ordinats Endepunkt. Ekspl. 3. En Aksel er understøttet i 2 Punkter og paa- virkes af en Kraft P udenfor det ene Understøtningspunkt (Fig. 46). Diagrammet tegnes, idet P afsættes = 1—2. Moment- basis p vælges, og Polen 0 afsættes i Afstanden p fra 1—2, men iøvrigt vilkaarligt. 0—1 og 0—2 drages, Stangpolygonen abc afsættes, idet a6^0—1 og ca^O—2, hvorefter 0—3-V- cb kan tegnes, og Reaktionerne Rr = 2—3 og R2 = 3—1 haves da bestemte. Vil man nu. have Polygonen lagt saaledes, at ab bliver vandret, flyttes 0 til 0', idet 0'—3 == p _L 3—2. Polygonen bliver da a‘b‘c‘. Polygonen tjener paa samme Maade som i Ekspl. 2 til Momenternes Bestemmelse. Ekspl. 4. En Kraft P virker udenfor Understøtningerne, men Navet af den Maskindel, livorpaa Kraften virker, sidder imellem Understøtningerne (Fig. 47). Kraften P vil bevirke, at Navets 2 Rande udøve Tryk Px og P2 imod Akslen i modsatte Retninger. Da deres sande