Maskinlære

46 Angrebspunkter ikke kjendes bestemt, regnes de at virke lige i Navets ydre Rande. Ved Diagrammet og Polygonen abc findes disse Tryk. Reaktionerne fra Understøtningerne, Rl og R2, bestemmes derefter ved Polygonen ade samt Linien O—4 =jLde paa Diagrammet. Nu haves tillige Diagrammet for de paa selve Akslen virkende Kræfter Rx, Pg, R2 samt den tilsvarende Momentflade decb. Herefter kan nu Akslens Dimensioner bestemmes. Som det ses, er der et Punkt m, hvor Momentet bliver nul. Virker der tillige A&gjH;, -maa disse Momenter tages i Betragtning saaledes, at der for hvert Tværsnit bestemmes saavel det bøjende som det vridende Moment, og disse sammensættes da ti] et ideelt bojende Moment, der lægges til Grund for Dimensionsbestemmelsen. Ekspl. 5. Akslen fra Ekspl. 2 antages tillige at vrides, idet der i C virker et Kraftpar derpaa, med Moment |F„, i D et ligesaa stort Kraftpar, drejende i samme Retning, og i E et Kraftpar med Moment Yv drejende i modsat Retning; (Akslen kan f. Eks. være en Vandhjulsaksel med Hjulet fæstet til Akslen med 2 Nav, i C og />, medens der ved E sidder et Tandhjul, som forer Arbejdet videre) (Fig. 48). Momentfladen for det bojende Moment bestemmes ligesom for og derpaa Momentfladen for det vridende. Denne bliver fremstillet ved to rette Linier ■=?=. A B; den ene over CD i Afstanden |K, den anden over DE i Afstanden Yv. Her- ved iagttages, at det »kal afsættes efter samme Maale- stok som det boj ende, eller «henføres til samme Basis». Nu sammensættes for hvert enkelt Tværsnit de 2 Momenter, det bøjende og det vridende. For Tværsnittet haves det bøjende Moment = F&, det vridende Moment = Yv og det ideelle boj ende Moment, der erstatter begge: *) Ganske rigtig er Formlen dog ikke. Den forudsætter en bestemt Relation mellem de største tilladelige Paavirkninger r og f til Træk og til Forskydning. Sættes nemlig Yb ■— o, faaes