Maskinlære

44 p-y = Rxæ — Px (x—lx) eller K- = P-y ,..............(37) hvor Yx er det bøjende Moment i Punktet m; samme Re- sultat vilde være fremkommet, livor end Punktet m var valgt. Momentet faaes altsaa som Produktet af den konstante Størrelse p med Ordinaten i Momentfladen. Det maa herved iagttages, at de rette Enheder benyttes. Navnlig vil man se, at, da Momentet er en Kraft gange en Afstand, maa af p og y stedse den ene — ligegyldig hvilken — maales paa Kraft- maalestokken og den anden paa Længdestokken. p kaldes Basis for Momenterne. Afsættes p i Længdeenheder (efter Længdemaale- ! stokken), bliver Enheden for Momentmaalestokken }— af Kr aftmaalestokkens Enhed. Tages p = 1 Længdeenhed bliver Kraftmaalestokken tillige Momentmaalestok. Omvendt, hvis p afsættes i Kraftenheder, bliver v Momentmaalestokkens Enhed — af Læno’demaale- P \ stokkens. Hvor det kan lade sig gjore uden at faa ubekvemme Dimensioner, maa det foretrækkes, at tage p = 1 Længdeenhed (henholdsvis = 1 Kraftenhed, hvilket dog sjeldnere er hensigts- mæssigst) og maale Momenterne paa Kraftmaalestokken (hen- holdsvis Længdemaalestokken). Ellers maa det tilraades, straks at tegne en Momentmaalestok efter det valgte p fremfor at nøjes med Kraftmaalestokken og multiplicere hver maalt Ordinat med p, da dette baade er mere tidsspildende og lettere fører til Fej]. Som Rettesnor ved Valget af Basis kan tjene, at en for lille Basis vil give en høj Stangpolygon med store Ordinater, men usikre Skjæringer med Kraftlinierne. En for stor Basis giver derimod en fladtrykt Stangpolygon, hvis Ordinater ere for smaa til at bestemme Momenterne med den fornødne Nøj- agtighed.