Maskinlære

48 Kraften P2 som den eneste virkende. Denne sidste er tænkt lagt ind i Figurens Plan. Selvfølgelig skal samme Moment- basis bruges for begge Polygoner. Reaktionerne faaes nu let. 1 A haves virkende de 2 Kræfter A1 og A9; de danne Vinklen p med hinanden og sammensættes let til Resultanten A, der er Diagonalen i deres Parallelogram. Ligesaa i B. Momentet y paa det vilkaarlige Sted m faaes ved Sammensætning af Momenterne yx og y2, der virke i Planer, der danne Vinklen med hinanden. De sammensættes ligesom Kræfter til et resulterende Moment y. I hvilken Plan dette virker, er ligegyldigt, det er kun Størrelsen deraf man har Brug for, det afsættes derfor vinkelret paa AB. Ved at behandle alle de øvrige Punkter ligesaa, faaes den resulterende Momentflade Ac‘d‘B, hvorefter Dimensionerne be- stemmes. Ligesom i forrige Ekspl. bliver Konturen af Moment- fladen krumliniet. For Tydeligheds Skyld er Sammensætningen af Momenterne foretaget paa en Hjælpefigur, nemlig en Projektion paa en Plan vinkelret paa Aksen. Dette behoves imidlertid ikke; Sammensætningen kan ogsaa let ske paa Hovedfiguren, saaledes som det er vist for Punkt m. Kun maa man da være op- mærksom paa at afsætte Vinklen paa rette Maade og ikke forveksle den med Supplementvinklen dertil.. En Tvivl om, hvilken af Vinklerne der skal bruges, vil i Beglo fjernes ved at ty til Hjælpefiguren. Naar der skal findes flere Punkter af Momentfladen, er det hensigtsmæssigt, først at udfore Kon- struktionen for Punktet D. Linierne Ad“ og Bd“ ere da geometriske Steder for Endepunkterne af Ordinaterne y2 afsatte under den rette Vinkel. Bæreakslernes Materiale er enten Smedejern, Staal, Støbejern eller Træ. Smedejern og Staal bruges hyppigst, Tværsnittet gjores da cirkulært, og Tapperne ere i ét med Akslen. Skal Diametren variere, bruges i Jieglen retliniet Kontur, der naturligvis helt bor omslutte den efter Moment- fladen beregnede. Paa Steder, hvor Tandhjul eller andre Maskin- clele skulle fæstes paa Akslen, gjores den cylindrisk. Skarpe indadgaaende Kanter paa Akslens Overflade maa imdgaaes overalt og erstattes af jevne Rundinger, da ellers Akslens