Maskinlære
Forfatter: S. C. Borch
År: 1895
Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden udgave
Sider: 435
Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
48
Kraften P2 som den eneste virkende. Denne sidste er tænkt
lagt ind i Figurens Plan. Selvfølgelig skal samme Moment-
basis bruges for begge Polygoner.
Reaktionerne faaes nu let. 1 A haves virkende de 2
Kræfter A1 og A9; de danne Vinklen p med hinanden og
sammensættes let til Resultanten A, der er Diagonalen i deres
Parallelogram. Ligesaa i B. Momentet y paa det vilkaarlige
Sted m faaes ved Sammensætning af Momenterne yx og y2,
der virke i Planer, der danne Vinklen med hinanden. De
sammensættes ligesom Kræfter til et resulterende Moment y.
I hvilken Plan dette virker, er ligegyldigt, det er kun Størrelsen
deraf man har Brug for, det afsættes derfor vinkelret paa AB.
Ved at behandle alle de øvrige Punkter ligesaa, faaes den
resulterende Momentflade Ac‘d‘B, hvorefter Dimensionerne be-
stemmes. Ligesom i forrige Ekspl. bliver Konturen af Moment-
fladen krumliniet.
For Tydeligheds Skyld er Sammensætningen af Momenterne
foretaget paa en Hjælpefigur, nemlig en Projektion paa en
Plan vinkelret paa Aksen. Dette behoves imidlertid ikke;
Sammensætningen kan ogsaa let ske paa Hovedfiguren, saaledes
som det er vist for Punkt m. Kun maa man da være op-
mærksom paa at afsætte Vinklen paa rette Maade og
ikke forveksle den med Supplementvinklen dertil.. En Tvivl
om, hvilken af Vinklerne der skal bruges, vil i Beglo fjernes
ved at ty til Hjælpefiguren. Naar der skal findes flere Punkter
af Momentfladen, er det hensigtsmæssigt, først at udfore Kon-
struktionen for Punktet D. Linierne Ad“ og Bd“ ere da
geometriske Steder for Endepunkterne af Ordinaterne y2 afsatte
under den rette Vinkel.
Bæreakslernes Materiale er enten Smedejern, Staal,
Støbejern eller Træ. Smedejern og Staal bruges hyppigst,
Tværsnittet gjores da cirkulært, og Tapperne ere i ét med
Akslen. Skal Diametren variere, bruges i Jieglen retliniet
Kontur, der naturligvis helt bor omslutte den efter Moment-
fladen beregnede. Paa Steder, hvor Tandhjul eller andre Maskin-
clele skulle fæstes paa Akslen, gjores den cylindrisk. Skarpe
indadgaaende Kanter paa Akslens Overflade maa imdgaaes
overalt og erstattes af jevne Rundinger, da ellers Akslens