Maskinlære

49 Styrke vilde blive betydelig forringet paa saadanne Steder. Cylindrisk^ Aksler af Smedejern eller Staal fremstilles ved Ud- yalsiiing. Skal der afviges væsentligt fra Cylinderformen, blive Akslerne smeddede eller for Staalakslernes Vedkommende ogsaa støbte i den ønskede Form. For Staalstobegods regnes med lidt ringere Paavirkning af Materialet end for det mekanisk bearbejdede (valsede eller smeddede) Staal. Støbejernsaksler brugtes tidligere hyppigt, men nutildags sjældent °g nærmest kun i visse specielle Tilfælde saasom til Vandhjulsaksler. Fordelen derved er den, at man let kan til- vejeskaffe, hvad Form og Dimensioner man ønsker. De gjwes j cirkulære og da saagodtsom altid hule forat faa større Styrke med samme Mængde Materiale. Korsformigt Tværsnit, med eller uden en rund massiv Kjærne (Fig. 50). bruges nutildags sjeldent. Støbejernet har dog mistet sin Be- tydning som Materiale for Aksler, da man nu uden Vanske- lighed kan faa disse af Smedejern eller Staal, hvilke ere langt paalideligere Materialer og tilmed stærkere, saa at Smedejerns- og Staalaksler blive lettere end tilsvarende Støbejernsaksler. Træaksler bruges ligeledes kun undtagelsesvis og mest i specielle Tilfælde, saasom til Vandhjulsaksler, yindmølleaksler, ojjgn. De gives rundt, ottekantet eller kvadratisk Tværsnit. b) Drivaksler. De Aksler, som henregnes hertil, ere næsten altid Sinede- jerns- eller Staalaksler med massivt cylindrisk Tværsnit* i den nyeste Tid ogsaa hule (Mannesmann’ske Rør). De paavirkes som nævnt væsentligst til Vridning, med dog tillige mere eller mindre til Bøjning. Som Regel roaa der sørges for, at det bøjende Moment bliver saa lille som muligt, ved Anbringelse af Understøtninger tæt ved de Steder, hvor bøjende Kræfter virke og saa nær ved hinanden, at Egenvægten ikke virker for stærkt boj ende paa Akslen. Der bliver saaledes ikke nogen skarp Grændse mellem °» l'æreaksler, og i mange Tilfælde vil man derfor bruge den samme Fremgangsmåde ved Beregningen som for Bære- akslerne, nemlig bestemme saavel det bøjende som det vridende Moment, for det paagjældende Tværsnit, sammensætte disse 4