Maskinlære
Forfatter: S. C. Borch
År: 1895
Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden udgave
Sider: 435
Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
69
Der kan ogsaa, skjondt sjeldnere, paa anden Maade være
sørget for Kraftens Overforing, f. Eks. som i Fig. 78, hvor der
om Boltene er indlagt Ringe i Udvidelser i Hullerne. Disse
Ringe bør da naturligvis ogsaa passe godt i begge Koblings-
dele. Af Hensyn til Faren for Ulykkestilfælde bør Boltehovederne
og Metrikkerne ikke være fremstaaende; de kunne være skjulte
i forsænkede Huller eller, hvad der er almindeligst, være dæk-
kede af en Kant paa Koblingen (se Figurerne). Kravekoblingen
bruges meget almindeligt, da den er simpel og billig at frem-
stille.
Den Skjævhed, som let indkommer ved Koblingsdelenes
Fastkiling paa Akselenderne, kan undgaaes ved at foretage den
endelige Afdrejning af Sammenstødsfladerne, efterat Koblings-
fladerne ere kilede fast paa Akselenderne, hvor de saa skulle
blive siddende. Dette vil dog umuliggjore, at der paa et
Akselstykke med en saadan Kobling ved hver Ende kan an-
bringes Tandhjul, Remskiver o. dsl. med udelte Nav, og skal
man aftage og atter paasætte et Koblingsstykke, gaar let Nøj-
agtigheden tabt.
Fig. 79 viser en Kobling, som er delt efter Længden og
spændt sammen om Akslen med Skruer. Herved bttw ået let
at aftage og atter paasætte Koblingen. Man kan her undgaa
den Ekscentricitet, som er en Fdge af, at Navet, hvis Boring
er lidt større end Akslen, om end kun ubetydeligt, trykkes til
den ene Side ved Kilen. Koblingen Fig. 79 indrettes nemlig
til at klemme om Akslen, hvilket sker ved at uddreje den
nøjagtig efter Akseldianietren, medens den er spændt sammen,
efter at der er lagt et Stykke tykt Papir imellem de sammen-
stødende, iforvejen afrettede Flader. Naar da senere Papiret
fjernes, og Koblingen spændes om Akslen, vil den slutte stramt
derom. Kilen inddrives selvfølgelig først, efterat Boltene ere
spændte til.
løvrigt liaves et ikke ringe Antal Mutfekobilliger, hvorved
der tilstræbes at sikre Akslernes centrale Stilling samtidig
hjpcI, at Forbindelsen er nogenlunde let at lose og atter til-
vejebringe, uden at Centreringen gaar tabt.
Fig. 80 viser Seller’s Kobling, der ansees for en af de
bedste og derfor har vundet en betydelig Udbredelse. Den har