Maskinlære

Forfatter: S. C. Borch

År: 1895

Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden udgave

Sider: 435

Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 518 Forrige Næste
69 Der kan ogsaa, skjondt sjeldnere, paa anden Maade være sørget for Kraftens Overforing, f. Eks. som i Fig. 78, hvor der om Boltene er indlagt Ringe i Udvidelser i Hullerne. Disse Ringe bør da naturligvis ogsaa passe godt i begge Koblings- dele. Af Hensyn til Faren for Ulykkestilfælde bør Boltehovederne og Metrikkerne ikke være fremstaaende; de kunne være skjulte i forsænkede Huller eller, hvad der er almindeligst, være dæk- kede af en Kant paa Koblingen (se Figurerne). Kravekoblingen bruges meget almindeligt, da den er simpel og billig at frem- stille. Den Skjævhed, som let indkommer ved Koblingsdelenes Fastkiling paa Akselenderne, kan undgaaes ved at foretage den endelige Afdrejning af Sammenstødsfladerne, efterat Koblings- fladerne ere kilede fast paa Akselenderne, hvor de saa skulle blive siddende. Dette vil dog umuliggjore, at der paa et Akselstykke med en saadan Kobling ved hver Ende kan an- bringes Tandhjul, Remskiver o. dsl. med udelte Nav, og skal man aftage og atter paasætte et Koblingsstykke, gaar let Nøj- agtigheden tabt. Fig. 79 viser en Kobling, som er delt efter Længden og spændt sammen om Akslen med Skruer. Herved bttw ået let at aftage og atter paasætte Koblingen. Man kan her undgaa den Ekscentricitet, som er en Fdge af, at Navet, hvis Boring er lidt større end Akslen, om end kun ubetydeligt, trykkes til den ene Side ved Kilen. Koblingen Fig. 79 indrettes nemlig til at klemme om Akslen, hvilket sker ved at uddreje den nøjagtig efter Akseldianietren, medens den er spændt sammen, efter at der er lagt et Stykke tykt Papir imellem de sammen- stødende, iforvejen afrettede Flader. Naar da senere Papiret fjernes, og Koblingen spændes om Akslen, vil den slutte stramt derom. Kilen inddrives selvfølgelig først, efterat Boltene ere spændte til. løvrigt liaves et ikke ringe Antal Mutfekobilliger, hvorved der tilstræbes at sikre Akslernes centrale Stilling samtidig hjpcI, at Forbindelsen er nogenlunde let at lose og atter til- vejebringe, uden at Centreringen gaar tabt. Fig. 80 viser Seller’s Kobling, der ansees for en af de bedste og derfor har vundet en betydelig Udbredelse. Den har