Maskinlære

68 drejning tager den anden med. Der skjælnes mellem flere Slags Koblinger efter Beskaffenheden af den tilsigtede Forbin- delse; navnlig haves: a) Faste Koblinger, der tilvejebringe en Forbindelse, som vedvarer saalænge Maskineriet er i Orden, og b) Udløselige Koblinger, ved hvilke Forbindelsen let kan hæves og atter tilvejebringes. Faste Koblinger inddeles atter i: c) Stive Koblinger, ved hvilke der tilstræbes samme Stivhed, som hvis Akslerne vare i ét Stykke, og ß) Bevægelige Koblinger, der tilstede en større eller mindre Bevægelighed af den ene Aksel i Forhold til den anden, uden at derfor Forbindelsen ophører. a) Faste Koblinger. a} Stive Koblinger. Fig. 76 viser en Muffekobling Det er simpelthen et Nav, der omfatter de sammenstødende Ender af Akslerne og kiles fast paa dem begge. Akslerne støde i Almindelighed stump sammen, men kunde dog ogsaa blades sammen, hvilket undertiden bruges, navnlig ved svære Aksler. Dog maa dette udføres meget omhyggeligt, hvis det virkelig skal gjøre nogen Gavn. Ved at uddrive Kilerne og skyde Mufferne tilside kan et Stykke Aksel udtages uden at flytte de andre Stykker af Akselledningen. Imidlertid ruster Koblingen let fast, hvorfor der som oftest foretrækkes Kob- linger, der ere delte i flere Stykker og sammenskruede. De paa Figuren viste fremstaaen.de Kilehoveder maa kun benyttes, naar de dækkes af en Kapsel, som nævnt ved Fig. 13. Fig. 77 og 78 vise den almindeligeKravekobling. Den er delt tværs paa Akslens Længderetning; de 2 Stykker blive f'astkilede paa hver sin af de 2 Aksler, idet Kilerne inddrives fra Endefladerne, og Stykkerne blive derpaa indbyrdes for- bundne med Bolte. Den centrale Beliggenhed af Akslerne sikres ved at give den ene Koblingshalvdel et cylindrisk Fremspring, som passer i en tilsvarende Fordybning i den anden. Bevæge]sen overføres oftest gjennem Boltene (Fig. 77), disse bør derfor være afdrejede og passe stramt i Hullerne, forat Kraften kan fordele sig jevnt over dem alle.