Maskinlære
Forfatter: S. C. Borch
År: 1895
Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden udgave
Sider: 435
Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
71
forskydning af den ene Aksel, ilden at derfor Forbindelsen op-
hører, eller at den drevne Aksels Bevægelse forandres. Lad
nerniig (Fig. 82 a) A forestille den ene Aksels Midtlinie, B
den andens, som er forskudt et Stykke til Siden, og lad de
punkterede Linier forestille Fjedrenes Midtlinier. Den ene maa
da altid gaa gjennem A, den anden gjennem B paa Grund af
Noterne, hvori de gribe. Punktet C, der er Midtpunktet af
Skiven, maa altid ligge paa en Cirkel over AB, (da z. ACB =
90°), og, naarmiden ene Aksel drejes en vis Vinkel, maa Skiven
drejes samme Vinkel, og derved ogsaa den anden Aksel. Sam-
tidig ses Punktet C at gjennemløbe en Bue af Cirklen over
AB, og for | Omdrejning af Akslen vil det gjennemløbe hele
Cirklen. Herved kommer der til at foregaa en Glidning af
Fjedrene i Noterne, hvormed der naturligvis paa Grund af
Friktionen er forbundet et Arbejdstab, som er desto større, jo
mere ucentralt Akslerne ligge.
Ogsaa en lille LængdeforHyttelse kan denne Kabling Uak.
naar Noterne ere rigelig dybe og Fjedrene tilsvarende høje.
Ål ed bringer koblingen (Fig. 83) tilsteder nogen Be-
vægelighed i Længderetningen og desuden en lille
mellem Akslerne. Figuren vil let forstaaes: det ene Kohlings-
stykk7 har 'to "afrundede Tapper, som indgribe i Huller paa
det andet Koblingsstykke.
Universalkoblingen (Hookes Kobling) (Fig. 84—90)
tilsteder, at Akslernes Retninger danne en-JldÆddig^Ulkd.
med hinanden. I Udførelsen kunne Universalkoblinger frem-
byde meget store Forskjelligheder, men i Hovedsagen er Ind-
retningen følgende (se den skematiske Fig. 84): Paa liver al
de to Aksler, der skulle forbindes, anbringes en Gaffel, og
mellem de 4 Gaffelgrene (2 paa hver Aksel), man saaledes faar,
anbringes et korsformigt Stykke. Korsgrenene ende i Tapper,
der omsluttes af Lejer, hvori Gaflelgrenene ende. Korsets
Midtpunkt bliver da ogsaa Skjæringspunkt for Akslernes Midt-
linier , forsaavidt disse ikke ere sammenfaldende. Istedet for
at sidde paa et Kors kunne de 4 Tapper ogsaa sidde paa en
King udenom Gaflerne, se Fig. 84 a. Virkningen bliver natur-
ligvis den samme i begge Tilfælde.