Aktiesellskabet Burmeister & Wain's Maskin- og Skibsbyggeri Kjøbenhavn 1846 1906
Dets Tilblivelse og Historie. Udgivet i Anledning af 60 Aars Dagen for Firmaet Baumgarten & Burmeisters Stiftelse den 20. Juli 1846
År: 1906
UDK: 061.5(489) Bur
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
andre. Delte har fremkaldt en aldeles Forandring i Skibsbyggeriet, idet der
endnu for 20—30 Aar siden (□: i 1820’erne) udenfor Kjøbenhavn ikke blev
bygget noget Skib efter forudlagt Plan og Tegning, men Skibene byggedes
mere efter Øjesyn og praktisk Øvelse.«
Henrik Gerner skabte Mulighederne for Skibsbyggeriets Udvikling, og
hæmmedes denne end paa det føleligste under Handelens og Skibsfartens
sløre Nedgangsperiode i del 19. Aarhundredes første 30 Aar, saa var del
dog paa det tekniske Grundlag, lian havde skabt, man arbejdede videre,
idet man Tid efter anden indførte Forbedringer eller skærpede de Forord-
ninger, der stilledes til Skibsbyggernes Uddannelse.
Ved Raadstueplakat af 11. November 1818 blev det saaledes bekendtgjort,
at enhver, der vilde vinde Borgerskab som Skibsbygmester i Kjøbenhavn,
Danske Søofficerers Medalje til Minde om Henrik Gerner,
skulde gennemgaa Kunstakademiets Klasser for Ornament- og Frihaands-
tegning, under Opsyn af den ældste Skibsbygmester og to andre Mestre,
udføre Tegning til et for Vest- eller Ostindiefarten bestemt Fregatskib saml
godtgøre sin Dygtighed som praktisk Skibsbygger.
Der bygges dog ikke meget her hjemme i den følgende Periode. De aar-
lige Indberetninger til Generaltoldkamret viser, at der vel findes et betyde-
ligt Antal Skibsværfter rundt i Landet, men ingen af dem har nogen større
Virksomhed, og det er kun et ringe Antal nye Skibe, de leverer. Aabenraa,
der leverer de fleste, bygger saaledes fra 1836—46 kun 57 Skibe med en
samlet Drægtighed af 3737 Kom.-Læster, og Kjøbenhavn, som vel har flere
store Værfter — deriblandt Wilders Plads med 250—300 Arbejdere — be-
skæftiger sig væsentligst kun med Reparationsarbejder. Det samme gælder
de flensborgske Værfter, hvorimod Svendborg og Troense overvejende
bygger nye Skibe. De danske Skibe er i Følge Bergsøes Statistik solidt byg-