Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911
År: 1913
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 155
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
126
belastes for en ad regnskabsmæssig Vej fikseret Andel i Værkstedernes Generalomkostninger
(Administrationsomkostninger, Bygnings- Maskin- og Værktøj s vedligeholdelses, Drivkrafts-,
Brændsels-, Belysnings- og andre Udgifter, derunder ogsaa de fornødne Beløb til Amor-
tisation), saaledes som det tildels allerede nu finder Sted ved Arbejder for fremmede.
Disse Andele i Generalomkostningerne bringes altsaa overalt i Anvendelse, saaledes at
den samlede Sum deraf i Budgetregnskabet fradrages Værkstedernes samlede Udgifter
og ikke, som nu Tilfældet med Hensyn til Arbejder for fremmede, optages blandt Ind-
tægterne (Finanslov § 2. A. I. A. 11: »Overskud af Arbejder, der ikke vedkomme Stats-
banerne eller Statsbanernes Drift«), altsaa saaledes at kun den eventuelle Forskel mellem
samtlige Generalomkostninger og de paa denne Maade atter dækkede Andele af disse
opføres paa Værkstedernes Konti i Regnskabet. Det maa endvidere — uden at man her
nærmere skal komme ind paa det detaillerede Bogholderi — anbefales, at alle Arbejder,
der udføres baade for egen og for fremmedes Regning, ikke som nu optages i Budget-
regnskabet ved hver Lønningsafregning for Lønudgifternes Vedkommende og ved Maa-
nedens Udgang for Materialeforbrugets Vedkommende, uden Hensyn til om Arbejderne
ere afsluttede, men saaledes at de kun føres til Last for Driftens Konti og for fremmede,
naar det paagældende Arbejde er afsluttet, og da med Materiale + Løn + Andel i General-
omkostninger; de ikke afsluttede Arbejder optages som »Paabegyndte Arbejder« med Ma-
teriale + Løn (men uden Andel i Generalomkostninger) sideordnet med Varebeholdninger
o. 1. Man vil paa denne Maade naa til et nøjagtigt Indblik i, hvorledes de egne Drifts-
konti (væsentligst Driftsmateriellets Vedligeholdelse og Vedligeholdelse af Værktøjs-
maskiner o. 1.) i Virkeligheden stille sig, og dette Arbejde vil det være muligt at organisere
aldeles forretningsmæssigt med tilnærmelsesvis det samme Regnskabspersonale, der nu
findes i Værkstedernes Kontorer.
Udvalget maa yderligere lægge Vægt paa, at der vedrørende de ved Værkstederne
indrettede Metalstøberier indrettes mere forretningsmæssig Regnskabsføring. Disse
Støberier fabrikere nu for en meget væsentlig Del Lagergenstande til senere Forbrug,
og disse Genstande indgaa paa Lageret alene med Værdien af det til Genstandene med-
gaaede Raamateriale + Arbejdsløn til Fremstillingen; det vil let ses, hvor fejlagtig Bil-
ledet bliver af Udgifterne til Driftsmateriellets Vedligeholdelse, naar en Del af Varefor-
bruget optages til denne Pris og en anden til Indkøbsprisen, rent bortset fra, at man ikke
er i Stand til at se, om de i Smelterierne fremstillede Genstande ikke billigere kunde købes
hos fremmede, eller om det overhovedet kan betale sig at drive Støberierne, eller de
hellere burde nedlægges.
Angaaende Værkstedsmagasinerne skal man bemærke, at det anses for rettest.
at Indkøbene til disse henlægges direkte til Hoved-Materialforvaltningen, saaledes som
denne foran er foreslaaet ordnet. Regnskabet med Materialeforbruget og det øvrige
»Pengeregnskab bør ikke som nu holdes adskilt i Værkstedsregnskaberne, men sammen-
arbejdes fra Grundnoteringerne og til Arbejderne ere færdige. Man finder det uheldigt,
at der ikke findes en Materialhovedbog, der er specificeret saa yderligt som muligt, saa
at det til enhver Tid er muligt ved Hjælp af denne at kontrollere Af- og Tilgangen ad
regnskabsmæssig Vej og ved Aarsoptællingen at sammenligne Bøgernes Udvisende med det
faktisk tilstedeværende Antal (Stk., kg, Dus.); ved det nuværende Materialregnskab
er Materialbetegnelsen alt for stærkt sammentrængt i Grupper, f. Eks. »Forarbejdet
Smedejern 30,000 kg à 32 Øre«, »Skruer, Stifter, Søm o. 1. af Jern 5,000 kg à 48 Øre« osv.
Det vil let ses, at Materialeforbrugets bogførte Værdi bliver alt for vilkaarlig, naar der
benyttes en FæJlespris for en Gruppe af Varer, hvoraf enkelte Stykker have ganske for-
skellig Pris fra andre. Dels for at opnaa den nøjagtige Værdi af Vareforbruget i hvert
enkelt Tilfælde og dels for at kontrollere, at Afgangen paa de enkelte Varesorter sker i