ForsideBøgerBetænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911

Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911

Kollektiv Transport De Danske Statsbaner Transport & Mobilitet

År: 1913

Forlag: Trykt hos J. H. Schultz A/S

Sted: København

Sider: 155

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 168 Forrige Næste
5 og Forflyttelser ni. m.) behandles i Møde af Hovedstyret, som kan tiltrædes af to af Stor- tinget valgte Medlemmer. Med Hensyn til de Synspunkter, som have været ledende for Udvalgets Virksom- hed og de nedenfor fremsatte Forslag og Henstillinger bemærkes: Driften af Statsbanerne er en Forretningsvirksomhed, Befordringsentreprise, der ligesom de af private drevne Erhvervsvirksomheder maa ledes efter praktiske og hensigtsmæssige Metoder for at kunne virke tilfredsstillende først i Henseende til Be- tjening af Forretningens Kunder, dernæst med Hensyn til Opnaaelsen af et efter Forholdene passende økonomisk Udbytte af Driften for Ejeren af Virksomheden, alt selvfølgelig under fornøden Hensyntagen til Driftssikkerheden. Den første og væsentlige Betingelse for Tilvejebringelse af en tilstrækkelig For- rentning af den i Virksomheden bundne Kapital er, at Etableringsudgifterne have været holdte indenfor rimelige Grænser, med andre Ord, at den Bekostning, der har været anvendt paa de til Virksomheden hørende faste Anlæg samt paa dennes Driftsmateriel ni. v., staar i naturligt Forhold til den Avance, som kan udvindes af Driftsvirksomheden. Man maa derfor advare mod den Tendens, som ved Lejlighed har givet sig tilkende, hvor Anlæg have skullet udføres og Anskaffelser foretages for Statens Regning, til at udsøge de kostbareste Materialier, de mest monumentale Konstruktioner og det mest bekostelige Befordringsmateriel. En saadan Frenigangsmaade ved Varetagelsen af Statens Interesser i de omhandlede Retninger er lidet heldig, da det tværtimod bør være Formaalet ligesom i private Virksomheder at afpasse Kravene til Konstruktioner- nes Størrelse og Omfang m. v. samt til Materiellets Art og Udstyrelse efter de stedlige Forhold samt efter den Udsigt, som haves til Forrentning af den i Virksomheden bundne Kapital. Kravene til Driftsvirksomheden fra Kundernes og fra Statens egen Side maa i alt væsentligt blive de samme. Af Kunderne maa det kræves, at Virksomheden ledes saa simpelt og med saa lidt Omsvøb som muligt; men fra Statens Side maa Fordringerne gaa i samme Retning, da en simpel og lidet omstændelig Betjening af Kunderne netop ogsaa vil være mindre bekostelig end en vidtløftig; den vil derhos, naar der træffes de fornødne praktiske Foianstaltninger, kunne være mindst ligesaa betryggende for begge Parter. Betingelserne for en hensigtsmæssig Drift af Statsbanerne ere i høj Grad afhængige af den ved Lovgivningen fastsatte Styrelsesform, og allerede af denne Aarsag maatte Udvalgets Opmærksomhed i første Række være henvendt paa en. Undersøgelse af, hvorvidt Statsbanernes nuværende Styrelsesform kan anses for fyldestgørende, og i benægtende Fald af, hvilke Fordringer der maatte stilles ti] en Ordning, som kunde antages for mere egnet til at \ække Tilfredshed. Det første Spørgsmaal kan besvares med en Henvisning til, at det vistnok maa regnes for almindeligt erkendt blandt Publikum, og efter de Udtalelser, der ere frem- komne overfor Udvalget, ogsaa kan betegnes som en almindelig Opfattelse blandt Stats- banernes egne Tjenestemænd, at den. nuværende Styrelsesform ikke har virket tilfreds- stillende, idet den i hvert Fald til Dels maa have Skylden for, at Statsbanernes Forret- ningsgang nu i stort Omfang viser sig langsom og omstændelig. Mangfoldige Sager, som ere saa simple og ubetydelige, at de burde kunne afgøres hurtigt og af endog ret under- ordnede Tjenestemænd, vandre nu gennem mange Instanser op til den øverste Ad- ministration og derfra tilbage den besværlige Vej ad de mange Trin; ofte sendes Sagerne undervejs fra den ene sideordnede Myndighed til den anden og indenfor disses Omraader ligeledes frem og tilbage gennem, flere Instanser; thi Administrationen er ikke alene delt i flere Afdelinger efter faglige Skelnemærker; men indenfor de enkelte Afdelinger findes forskellige Specialer og Specialister, vistnok flere end hensigtsmæssigt. Dertil kommer,