Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911
År: 1913
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 155
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
27
Vedrørende de enkelte mider Maskinafdelingen henhørende Omraader bemærkes
i øvrigt:
a. Angaaende den egentlige Linietjeneste henvises til nedenstaaende Afsnit
I. B. 3 c (Distriktsledelsen).
b. Statsbanernes Houeduærksteder bør formentlig sortere direkte under Maskin-
afdelingens Hovedstyrelse (Generaldirektoratet), medens Virksomheden i de mindre
Hjælpeværksteder tænkes henlagt under Maskiningeniøren i vedkommende Distrikt.
Hovedværkstederne ere beliggende henholdsvis i København, Aarhus og Nyborg. Da
Værkstedet paa sidstnævnte Sted er betydelig mindre end de to andre, maa man anbefale,
at Forholdene i Nyborg ligesom hidtil ordnes paa en simplere Maade end de andre to
Steder. Man skal derfor her først særskilt omtale, hvorledes Ordningen i Værkstederne
i København og Aarhus formenes at burde være.
I Spidsen for hvert uf disse Værksteders Ledelse foreslaas som nu stillet en Værk-
stedsbestyrer; men denne bør udrustes med større Myndighed og Selvstændighed end de
nuværende Bestyrere og paalægges et langt videregaaende Ansvar, jfr. nærmere neden-
for. Man vil anse det for rigtigt, at der i Hovedtrækkene arbejdes i Værkstederne
efter Ordre og Tegninger fra Generaldirektoratet; herved vil opnaas fornøden Ensartethed
i Enkeltheder vedrørende Konstruktionen af Lokomotiver og Vogne m. v.; ligeledes bør de
større^ Indkøb af Materialier til Værkstederne foregaa under ét ved Generaldirektora-
tets Foranstaltning; men i øvrigt bør det paahvile Værkstedsbestyrerne aldeles selv-
stændigt at lede hele Virksomheden i Værkstedet og de til samme knyttede Etablisse-
menter ganske som en Driftsdirektør for en privat Fabrikvirksomhed. I Værkstederne
vil der være at føre nøje Regnskab med, hvad hvert Arbejde og Produktionen af hvert
enkelt Fabrikat koster Værkstedet — idet man til Materialprisen og Arbejdslønnen ved-
rørende de enkelte Arbejder føjer en forholdsmæssig Andel i Værkstedernes Anlægs-
og Etableringsudgifter samt de almindelige Udgifter til Administration, Vedligeholdelse
at Bygninger og Redskaber, Belysning, Brændsel m. v. Herigennem vil man kunne
opnaa fuldstændigt Kendskab til, hvorledes Virksomheden og dennes enkelte Dele svare
sig. Værkstedsbestyrerne skulle selv ved deres egne Haandværkere besørge saadanne
almindelige Vedligeholdelsesarbejder ved Værkstedsbygningerne, hvortil de fornødne
Haandværkere haves til Raadighed, og kun naar andre Vedligeholdelsesarbejder (f. Eks.
Murerarbejde) eller Nybygninger eller større Bygningsforandrmger skulle udføres, bliver
saadant Arbejde at udføre ved Baneafdelingens Foranstaltning, medens Udgifterne ved
Arbejderne debiteres vedkommende Værksted. Den hidtil bestaaende Ordning, hvor-
efter ethvert Reparationsarbejde ved Værkstedsbygningerne skal udføres ved Bane-
afdelingens Foranstaltning, uagtet Værkstedet til sin Raadighed har Haandværkere af
de paagældende Fag, forekommer ikke Udvalget hensigtsmæssig.
Medens Værkstedsmagasinet i Aarhus for Tiden sorterer under Værkstedsbe-
styreren, har man i København henlagt Magasinet og Værksteds-Regnskabsvæsenet
direkte under Maskmdirektørens Kontor. Denne sidste Ordning synes ikke heldig, da
den formentlig maa medføre forøget Personale, hvorhos den naturlige Forbindelse mellem
Magasin og Værksted gaar tabt, og Værkstedsbestyreren mister det for en forretnings-
mæssig Drift nødvendige Ansvar for alle Enkeltheder i Værkstedets Regnskabsvæsen
Det maa kræves, at saavel Værkstedernes Materialbeholdninger, Administrationen
af og Regnskabsføringen vedrørende disse som hele Regnskabsvæsenet for Værkstederne
henlægges direkte til Værkstedsbestyrerne, der til deres Raadighed ved Udførelsen af
de herhen hørende Arbejder maa have fornøden kontoruddannet og regnskabssky ndi
Assistance.