Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911

co sionens Betænkning Side 28—31. Som det vil ses, tilsigtedes det gennem Ordningen at opnaa en større Decentralisation af Myndigheden og en større Simpelhed i Forret- ningsgangen. Et Mindretal, bestaaende af 6 Medlemmer, hvoriblandt nuværende Direktør Rimestad, foreslog derimod at bevare det da bestaaende Sektionssystem og dertil knytte Distriktsraad, sammensatte af alle i visse Distrikter ansatte Sektionsledere med en enkelt af dem som Forretningsleder (se Betænkningen Side 27—28, 31—32 og 62—63). Ogsaa Mindretallet ansaa det i øvrigt for rigtigt at tilstræbe en større Decentralisation, men mente, at en saadan meget vel kunde opnaas under det da bestaaende System. Spørges der nu, hvorledes den Ordning, som indførtes paa Grundlag af Kom- missionens Flertals-Indstilling, har virket, maa det uden Tvivl indrømmes, at den har vakt ringe Tilfredshed. Ifølge de for Udvalget fremkomne Udtalelser og de ad anden Vej indhentede Erfaringer er den tilsigtede Decentralisation, hvis Ønskelighed Ud- valget ogsaa for sit Vedkommende kan tiltræde, ikke opnaaet. Den Frygt, som af fornævnte Kommissions Mindretal er udtalt, Betænkningen Side 31, for, at Distrikterne ikke skulde faa »tilstrækkelig Betydning i Forhold til det ret kostbare Apparat, men komme til at virke hemmende mellem Overledelsen og den lokale og daglige Gerning«, synes at have vist sig fuldt begrundet. Ordningen synes ikke at have virket tilfredsstillende for den lokale Befolkning, og den har medført en meget omstændelig Forretningsgang, som giver Anledning til et efter Udvalgets Formening urimeligt Antal Brevvekslinger mellem forskellige Embedsmænd og deraf flydende Bekostelighed og Forhaling af Sagernes Ekspedition. Ordningen lider frem for alt af tvende Hovedfejl, nemlig at man har oprettet Distrikter uden nogen Distriktschef, men med 3 sideordnede Embedsmænd i Spidsen, hvis Samarbejde har et aldeles tilfældigt Præg, og at man har villet presse Trafik-, Bane- og Maskinafdelingernes Styrelse af de stedlige Afdelinger ind i de samme Rammer uden nogen naturlig Begrundelse. Udvalget er af den Opfattelse, at det ikke vilde være hensigtsmæssigt at lægge den egentlige Drifts- (Trafik-) Ledelse direkte i Hænderne paa Trafikafdelingens Chef; Virk- somhedens Omfang, Landets særegne Form og Landsdelenes forskellige Forhold stille naturligt Krav om en Inddeling i Distrikter med relativ Selvstændighed. Vil man dertil søge at opnaa en økonomisk og praktisk Drift og fremfor alt en saadan virkelig Decen- tralisation af den daglige Driftsvirksomhed, som betinger en saadan Drift, maa der ikke alene kræves en Inddeling i Distrikter, men man maa tillige indrømme disses Ledere en betydelig Selvstændighed og et omfattende Ansvar. 1 Henhold hertil stiller Udvalget følgende Forslag til Ordning af Statsbanernes Liniestyrelse : Ledelsen af den daglige Drift med alt, hvad dertil henhører, forestaas under Generaldirektørens Tilsyn af Distriktschefer, hvis Antal foreløbig fastsættes til 3 med Hjemsted henholdsvis i København, i Aarhus og f. Eks. i Struer. Distrikternes Omraade tænkes fastsat saaledes: 1. Distrikt: Sjælland—Falster, i alt ca. 565 km, med Overfarterne Helsingør—Hel- singborg, København—Malmø, Korsør—Nyborg, Korsør—Kiel, Masnedø— Orehoved og Gedser—Warnemünde, 2. Distrikt: Banestrækningerne Nyborg—Fredericia, Tommerup—Assens, Vamdrup— Frederikshavn, Hobro—Løgstør, Aarhus—Grenaa, Randers—Ryomgaard> Lunderskov—Esbjerg og Bramminge—Vedsted, i alt ca. 730 km, med Lille- bæltsoverfarten, og