Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911

35 3. Distrikt: De øvrige Banestrækninger i Jylland, for Tiden ca. 625 km — hvortil senere vil komme Banestrækningerne Herning—Vejle, Funder—Bramminge og Skern—Videbæk —, med Overfarterne ved Oddesund og ved Glyngøre. Sjælland—Falster udgør baade geografisk og i Henseende til Trafikforholdene et Hele, der ikke let lader sig skille, og som under Hensyn til Banestrækningernes ringe Længde uden Vanskelighed kan ledes fra et Sted. Distriktet er det mindste i Udstrækning, men har den stærkeste Trafik og derfor ogsaa det største Personale og vil af disse sidste Aarsager formentlig kræve den mest intensive og omfattende Virksomhed af Distrikts- lederen, medens det vil frembyde en Fordel, at saa godt som hele Distriktets Trafik koncentreres om København, og at Afstandene i Distriktet ikke ere betydelige. Ved Forslaget om en Deling af Jylland—Fyen i 2 Distrikter har man taget i Betragtning den Udvidelse af Banenettet i Jylland, som i Medfør af Lov Nr. 156 af 27. Maj 1908 vil finde Sted. Man har derhos haft for Øje dels Hensynet til, hvilke Banestræk- ninger der ifølge de tilstedeværende Trafikforhold naturligt ledes under eet, dels Hensigts- mæssigheden ved en saa vidt muligt ensartet Drift indenfor det enkelte Distrikt, idet 2. Distrikt efter den foreslaaede Deling væsentlig vil bestaa af Baner med stærkere Trafik, 3. Distrikt af Baner med svagere Trafik og derfor med færre Tog. Distriktscheferne, som skulle forestaa den daglige Drift i Distrikterne saavel i teknisk som i økonomisk Henseende, skulle under Generaldirektørens Tilsyn have be- sluttende Myndighed i alle under det enkelte Distrikt hørende Sager paa lignende Maade, som en Driftsbestyrer ved en privat Jernbane har det under vedkommende Bestyrelses Tilsyn; de skulle være ansvarlige for, at Driften foregaar paa en økonomisk og saavel for Staten som for Publikum hensigtsmæssig Maade, og ved hyppige Rejser overbevise sig om, at Driftstjenesten i Distrikterne foregaar paa forsvarlig Maade og overensstemmende med de gældende Love og de af Ministeren, Generaldirektøren, Afdelingscheferne og Distriktscheferne selv fastsatte Bestemmelser. Distriktscheferne skulle i det Omfang, hvori det er muligt, føre fuldstændigt Regnskab over alle i Distriktet forefaldende Ind- tægter og Udgifter og tillægges i dette Øjemed fornøden Kontorassistance, derunder regnskabskyndig Medhjælp. Distriktschefens Hovedgerning er Trafikledelsen, og hans Plads indenfor Stats- banernes Organisation er saaledes nærmest i Trafikafdelingen. Til hans Raadighed stilles det fornødne Antal Trafikinspektører og det i øvrigt nødvendige Personale; men foruden at være foresat for Trafikpersonalet i Distriktet er han tillige foresat for hele det i Distriktet arbejdende Bane- og Maskinpersonale, idet de i Distriktet ansatte Baneingeniører og den (de) der ansatte Maskiningeniør(er) betragtes som stillede til Distriktschefens Raadighed. Som Følge af det anførte paahviler det Distriktslederen at sørge for et godt og effektivt Samarbejde mellem Trafik-, Bane- og Maskinafdelingens Tjenestemænd i Distriktet og for, at de lavere staaende Tjenestemænds Arbejde udnyttes bedst muligt til Fordel for Distriktet eller efter Omstændighederne i et Nabodistrikt uden Hensyn til, under hvilken af Statsbanernes Afdelinger (Trafik-, Bane- og Maskinafdeling) de paagældende efter deres Stilling nærmest maa anses for henhørende, idet de ansatte, naar Forholdene kræve det eller gøre det ønskeligt, skulle være pligtige at udføre Arbejde under en hvilken som helst Afdeling. Som det vil ses, er det Tanken, at Distriktscheferne skulle være udrustede med stor Myndighed og Selvstændighed. Da de ville faa en meget betydelig Ind- flydelse paa Driftens Resultater, og da der maa stilles Fordringer til dem om ad- ministrativ Dygtighed og udviklet Forretningssans, vil det være nødvendigt at byde