Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911

IO anføres, at der til Lønning af det nævnte Personale paa vedkommende Tidspunkt med- gik Summer, svarende til en aarlig Udgift af ca. 130,000 Kr. Man faar uvilkaarlig det Indtryk, at det ved Nyanlægene beskæftigede Personale med Ingeniør- eller Arkitektuddannelse er uforholdsmæssig stort, idet de Nyanlæg, der omkring Januar 1912 vare under Udførelse, foruden Boulevardbanen m. v. i København kun bestod i afsluttende Arbejder ved Anlæget af et 2det Spor paa Banestrækningen Nyborg —Strib, Anlæget af Jernbanen fra Herning til Give og Ombygningen af Vejle—Give Banen, samt endelig Forarbejderne til Anlæget af Jernbanen fra Funder til Brammmge. Forholdet finder dog formentlig sin Forklaring deri, at der endnu, efter at Københavns Personbanegaard var aabnet for Driften, resterede betydelige Arbejder vedrørende dette Anlæg, nemlig Afviklingen af en stor Mængde Kontrakter, Fremstillingen af reviderede Tegninger m. v., Arbejder, der i det første Aars Tid efter Banegaardens Aabning vilde be- skæftige en væsentlig Del af det under den egentlige Byggeperiode anvendte Personale. Det maa imidlertid antages, at der vil kunne indvindes en ikke ringe Besparelse for Statskassen derved, at hele Virksomheden ved Nyanlæg, saavel de, der have Hjemmel i særlige Love, som saadanne, der udføres alene i Medfør af Bevilling paa Finanslov, hen- lægges under Baneafdelingen og udføres ved denne Afdelings Personale, idet Muligheden for større Økonomi allerede vil opnaas ved, at de Virksomheder, der nu udføres fra 3 forskellige Steder, samles paa et Sted. Naar dernæst alle Udgifter til Lønning af det fornødne faste Personale belastes en særlig Lønningskonto under Statsbanernes Anlægs- budget, vil Statsbaneledelsen herigennem være opfordret til ikke at udvide Rammerne i større Grad end fornødent, ligesom det af samme Grund maatte anbefales, at Udgifterne til Lønning af det ikke fast ansatte Personale, der maatte blive beskæftiget ved Ny- anlægene, udrededes af en paa Finansloven opført Medhjælpssum (som forudsat i § 4 i Loven af 15. Maj 1903). En Ordning, hvorved Udførelsen af ny Statsbaneanlæg forestaas af de samme Embedsmyndigheder, som lede Statsbanernes Drift, har staaet sin Prøve adskillige Steder i Udlandet, saaledes i Sverige og Norge, og man nærer derfor ingen Betænkelighed ved at foreslaa, at Ledelsen af Statsbaneanlæg her i Landet overgaar fuldstændigt til Statsbanernes Baneafdeling under Generaldirektørens Tilsyn. Naar Overledelsen af Virksomheden ved Nyanlægene af Generaldirektøren over- drages til Baneafdelingen, skønnes der ikke at være nogen Nødvendighed for An- sættelse af en Overingeniør. Formentlig maa dog Muligheden for Ansættelsen af en saadan holdes aaben i Lighed med, hvad der finder Sted ved den nugældende Lov om Statsbanernes Ordning, hvor det i § 4 er anført, at der efter Ministerens Bestemmelse kan ansættes en Overingeniør for Statsbaneanlægene. Derimod maa der selvfølgelig foretages en Forøgelse af Baneafdelingens Ingeniørpersonale, en Forøgelse, der dog ikke bør være større, end hvad der til enhver Tid maa antages at være Brug for. I saa Hen- seende vilde man til Linieforvaltningen — der under den nuværende Ordning varetages af Afdelingsingeniørerne — antagelig have Brug for 2 a 3 Baneingeniører og det for- nødne Antal Ingeniørassistenter. Under Baneafdelingens Centraladministration findes, som ommeldt foran i Afsnit 3 b II, nu ansat en Baneingeniør, der foretager alle større Projekterin- ger ved Udvidelsen af Stationsanlæg, derunder ogsaa Tilslutningen af Privatbaner ni. v. Til denne maatte formentlig kunne henlægges ogsaa de større Projek- teringsarbejder vedrørende Nyanlæg, ved hvilke Projekteringer Linieforvaltningens Baneingeniør dog i størst muligt Omfang skulde deltage. Baneingeniøren under Cen- tralforvaltningen maatte dog til sin Assistance ved Udførelsen af Arbejder vedrørende Anlæg af ny Statsbaner have et Par Ingeniørassistenter.