Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911

as o Det Forslag, som ligger til Grund for Loven, nemlig det i Rigsdagssamlingen 1902—03 i Landstinget forelagte, kendte ikke denne Sondring, idet det henførte alle de paagældende Tjenestemænd til 6te Lønningsklasse. Sondringen fremkom ved et til Forslagets 2den Behandling i Landstinget stillet Ændringsforslag (Rigsdagstidende for 1902—03, Tillæg B, Sp. 1607), og det fremgaar af de under Lovforslagets Behandling saavel i Landstinget som i Folketinget faldne Bemærkninger, at Hensigten var, at om- trent V3 af de paagældende Tjenestemænd skulde henføres til 1ste Grad, og at dette i hvert Fald fortrinsvis skulde være de ældste af dem (Rigsdagstidende for 1902—03, Lands- tingets Forhandlinger, Sp. 319—20 og Folketingets Forhandlinger, Sp. 4991). Ved Gennemførelsen af Lovens Bestemmelser blev det imidlertid efter Indstilling fra General- direktoratet for Statsbanedriften bestemt, at Fordelingen af Overbanemestre og Tele- grafmestre i 1ste og 2den Grad skulde ske saaledes, at de Poster, ved hvilke der paa Grund af det med Stillingen forbundne Ansvar og Arbejde kræves særlig Dygtighed hos Indehaveren, henførtes til 1ste Grad, de øvrige Poster til 2den Grad. Denne Regel er siden fastholdt, og Forholdet er nu det, at 3 Telegraf mestre af i alt 8 og 20 Overbane- mestre af i alt 48 ere henførte til 1ste Grad. Det kunde næppe være rigtigt nu ekstraordinært at oprykke yderligere 12 Over- bane- og Telegrafmestre til 1ste Grad. Derimod skal man ganske henstille, hvorvidt der maatte findes Anledning til at henføre Halvdelen af de paagældende til 1ste Grad, hvilket vilde betyde, at nu een Telegrafmester og 4 Overbanemestre af 2den Grad skulde oprykke i 1ste Grad. Da det ikke altid kan anses for heldigt at forflytte navnlig Overbanemestrene fra en Strækning til en anden, maa Udvalget finde det naturligt, at Oprykningen af oftnævnte Tjenestemænd fra 2den til 1ste Grad fremtidig — saaledes som det jo ogsaa oprindelig har været Tanken — i højere Grad end hidtil sker efter Anciennetet. Til 8. Da der ved Statsbanernes Baneafdeling til Stadighed er Anvendelse for en Del flere Tegnere end de fast ansatte, synes Andragendet ikke ubegrundet, og man henstiller derfor, at Antallet af de fast ansatte Tegnere noget forøges. Nogen Udgifts- forøgelse af Betydning vilde Foranstaltningen ikke kunne medføre.