Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911

G2 naturlige Samvirken mellem Administrationen og Lovgivningsmagten i Henseende ti Banernes Ledelse, hvorhos tilføjedes, at Forholdet i saa Henseende var væsentlig for- andret, efter at det var lykkedes at gennemføre Loven af 12. April 1892, »idet der vil kunne gøres Regning paa, at der særlig ved Rigsdagens Behandling af Statsbanedriftens Budgetter, som i Henhold til denne Lovs § 29 skulle optages paa de aarlige Finanslov- forslag, vil være tilstrækkelig Lejlighed for de i Jernbaneraadet repræsenterede Interesser til at gøre sig gældende«. At der med et paa den anførte Maade sammensat Raad vilde være forbundet nogen tare for, at Flertallet af Raadets Medlemmer i højere Grad kunde føle sig kaldede til at varetage Interesser, som ere knyttede til de Erhverv, hvis Repræsentanter de ere, end Statsbanernes Interesser, synes nærliggende, og Oprettelsen af et saadant Raad kan derfor ikke anbefales. Et Flertal inden for den i Henhold til Lov af 26. Marts 1898 § 26 af Indenrigs- ministeriet nedsatte Jernbanekommission (P. Christensen, Guldbrandsen, G. Hansen, H. C. Hansen, Koch, Lunn, Madsen-Mygdal, Philipsen, Rasmussen og Tolderlund) har (Kommissionens Betænkning Side 47—48) stillet følgende Forslag til Oprettelse af et Jernbaneraad: »Der oprettes et Jernbaneraad, bestaaende af 19 Medlemmer, nemlig 7 valgte efter Forholdstalsvalgmaaden af hvert af Rigsdagens Ting, blandt eller uden for Tingets Medlemmer, og Generaldirektionens Medlemmer, der ere fødte Medlemmer af Raadet. Raadet vælger sel y sin Formand og bestemmer sin Forretningsorden. Alle Sager, der kræve Lovgivningsmagtens Samtykke, særlig Forslag til det aarlige Budget, undergives Behandling i Jernbaneraadet, forinden de forelægges Rigs- dagen. Ogsaa i andre Sager af principiel Natur til Fremme af Statsbanernes Udvikling skal Jernbaneraadet i Reglen høres, idet Raadet for øvrigt er berettiget til at stille An- dragende om ethvert Jernbane væsenet vedkommende Anliggende, og har hvert af dets Medlemmer Ret til at fremsætte Forslag eller Anker i saa Henseende. Raadet holder Møder, naar Formanden dertil finder Anledning, eller naar Halv- delen af Raadets Medlemmer skriftlig forlanger det, dog mindst 2 Gange aarlig. Over Raadets Forhandlinger føres en Protokol, hvoraf Genpart tilstilles Rigsdagens tvende Afdelinger, Ministeren for offentlige Arbejder og Raadets Medlemmer. Til Deltagelse i disse Møder, dog uden Stemmeret, kan Formanden eller et Flertal af Raadet tilkalde særlig sagkyndige. Medlemmerne erholde 6 Kr. daglig i Diæter, for saa vidt de bo i eller ved København, og ellers 10 Kr. daglig, saa længe Raadet er samlet og paa Rejsedagene, hvorhos Befordringsgodtgørelse ydes efter Regning. De tilkaldte sagkyndige erholde paa Mødedagene samme Godtgørelse som foranført for Medlemmerne.« Hensigten med Oprettelsen af et saadant Raad angives i Betænkningen (Side 34—35) at være, at der gennem et saadant skulde »tilflyde Rigsdagen større Kendskab til Jernbaneadministrationen samtidig med, at der øvedes en virksom Kontrol med den hele Statsbaneledelse«. Raadet skal ikke betragtes som et repræsentativt Organ mellem Regeringen og Rigsdagen, »det skal kun som forberedende og raadgivende Organ være en Hjælp for Rigsdagen til i egen Interesse gennem sine valgte Tillidsmænd at skaffe sig den størst mulige Sagkundskab paa Jernbanevæsenets Omraade, og Flertallet nærer det Haab, at der gennem Raadet skal kunne skabes en frugtbar Samvirken mellem Lov- givningsmagten og Jernbaneadministrationen«. Et Mindretal paa 7 Medlemmer (Formanden, N. Andersen, Berntsen, Bluhme Breinholt, Rimestad og Skovsted) var imod Oprettelsen af et Jernbaneraad, idet det formente, »at der ikke bør være noget Organ mellem Regeringen og Rigsdagen«.