Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911

63 Med Hensyn til det af Kommissionens Flertal stillede Forslag bemærkes, at der ikke i Forslaget siges noget om, for hvilket Tidsrum de af Rigsdagen udpegede Medlemmer af dette skulde vælges; men da det er utænkeligt, at Rigsdagens Ting skulde kunne vælge dem for Livstid, bliver der alene tilbage at anse dem for valgte kun for et Aar. Det synes at maatte erkendes, at Valgperioden rettest burde bestemmes til et noget længere Tidsrum, da det ikke kan ventes, at Medlemmerne, som ikke behøve at sammenkaldes oftere end to Gange (om Aaret), herigennem skulde opnaa nogen virkelig Indsigt i Statsbanesager. Af Medlem af Udvalget, Landstingsmand Jørgen Berthelsen, er der i Rigs- dagssamlingen 1909—10 i Landstinget stillet Forslag til cn Lov om Oprettelse af ct Jernbaneraad (Rigsdagstidende for 1909—10, Tillæg A., Spalte 3041). Forslaget er i Hovedsagen overensstemmende med det foran ommeldte, af et Flertal inden for Jern- banekommissionen stillede, dog med enkelte Ændringer, af hvilke fremhæves: 1. at Generaldirektionens Medlemmer ikke skulle være fødte Medlemmer af Raadet, hvorimod der i Stedet herfor af Ministeren for offentlige Arbejder skal vælges 5 Med- lemmer af Raadet, 2. at alle Medlemmers Valg skal gælde for 5 Aar, og 3. at Raadets Erklæring skal indhentes over Sager af principiel Natur til Fremme af Udviklingen ogsaa af Privatbanerne. Medens Flertallet af nærværende Udvalg maa erkende, at den under 2 anførte Ændring er en Forbedring, jfr. det foran udtalte, synes den under 3 anførte ikke at kunne anbefales. Statsbanernes og Privatbanernes Interesser ere paa mange Omraader saa modstridende, at det næppe vilde være rigtigt at lade Statsbanerne komme under Ind- flydelse af et Raad, som tillige skulde varetage Privatbaneinteresser. Raadets Virksom- hed skulde ganske vist kun være raadgivende og ikke bestemmende; men Administrationen vil dog altid, have Vanskelighed, ved. at undlad© at tag© Hensyn til bestemt udtalt© Hen- stillinger fra Raadets Side, og Forholdet kunde i hvert Fald let udvikle sig saaledes, at Administrationen maatte rette sig efter Raadets Henstillinger. Hvad endelig angaar den under 1 nævnte Ændring i Jernbanekommissionens Forslag bemærkes, at det for Flertallet af Udvalget synes tvivlsomt, om det vilde være rigtigt ikke at lade Statsbanernes Administration repræsentere i Raadet; men den om- meldte Ændring betyder dog mindre, da Ministeren vilde have det i sin Magt at vælge Statsbaneembedsmænd ind i Raadet. Under Behandlingen i Landstinget af Forslaget, der ligger til Grund for Lov Nr. 99 af 13. Maj 1911 om Ændringer i Statsbanernes Takster, er der af Landstingsmand Jørgen Berthelsen paany stillet Forslag om Oprettelse af et Jernbaneraad med lignende Sammensætning og Opgave som tidligere foreslaaet (Rigsdagstidende for 1910 11, Tillæg B., Spalte 2371—72). Ved denne Lejlighed er Forslaget sammenknyttet med et Forslag om, at Statsbanernes Takster skulle fastsættes af Administrationen efter ind- hentet Erklæring fra Jernbaneraadet. Det er utvivlsomt rigtigt, at Rigsdagen ikke i Detailler bør træffe Bestemmelse om Fastsættelse af Takster for Statsbanerne, og der har da ogsaa indenfor Udvalget fra flere Sider været udtalt Ønske om, at Takstloven lejlighedsvis ændres saaledes, at Administrationen faar friere Hænder ved Taksternes Fastsættelse, end den for Tiden har. Indenfor Statsbaneudvalget har den Tanke været frenisat, at et Jernbaneraad eventuelt kunde have en lignende Opgave som det ved Lov Nr. 88 af 5. Maj 1908 § 39 oprettede Toldraad. Hertil bemærkes, at et Jernbaneraads Kompetence til at optage