Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911

cz> Forslag til Forlægning af Togenes Krydsninger, rettest burde ændres derhen, at det paa- lægges visse Stationer i Stedet for Togførerne at ordne saadanne Forhold. Det nu anvendte System, som skriver sig fra de jydsk-fyenske Statsbaners ældre Tider, og som vistnok er hensigtsmæssigt for Baner med ringere Trafik og et mindre Antal Stationer, er formentlig ikke fuldt tilfredsstillende med den nu stedfindende hurtige og hyppige Toggang. Det paa Statsbanelinierne aldeles overvejende anvendte Meddelelsesmiddel er Telegrafen. Det forekommer Udvalget, at det vilde være hensigtsmæssigt efterhaanden at gaa over til en mere udstrakt Anvendelse af Telefon i Stedet for Telegraf; man vil herved ofte opnaa hurtigere Meddelelser, og Betryggelsen ved Afgivelsen af Meddelelserne vil formentlig ikke forringes herigennem. En øjeblikkelig, fuldstændig Ændring af Systemet vilde naturligvis medføre stor Bekostning; men Forholdet er det, at der allerede nu i Forbindelse med Indførelsen af Knaldsignalsystemet paa Banernes Hoved- linier i stor Udstrækning oprettes Telefonforbindelser ved disse Linier, som ogsaa kunde anvendes paa anden Maade end oprindelig bestemt. Et Omraade, paa hvilket efter Udvalgets Formening endvidere nogen Ændring kunde være heldig, er Dispositionen over det rullende Materiel. Anskaffelsen af dette Materiel sker vel ikke ved Trafikafdelingens, men ved Maskinafdelingens Foranstaltning, hvorfor man ogsaa nedenfor i Afsnittet vedrørende sidstnævnte Afdeling har beskæftiget sig nær- mere med de paagældende Anskaffelser; men Kravene til Materiellets Art m. v. stilles af og Bestemmelsen om dets Anvendelse træffes af Trafikafdelingen, og Ansvaret for Dis- positionerne i disse Retninger maa derfor formentlig lægges paa denne. Statsbanerne have i de senere Aar i udstrakt Omfang gjort Anvendelse af Forspandslokomotiver ved Persontogenes Fremførelse. Dette er en overordentlig kostbar Foranstaltning, som for- mentlig i nogen Grad kunde være undgaaet, hvis man i Tide var gaaet til Anvendelse af kraftigere Lokomotivtyper. Det skal dog erkendes, at de Fejl, der mulig her ere be- gaaede, tilhøre Fortiden. I en anden Retning synes man vedblivende at disponere mindre heldigt, nemlig ved en alt for udstrakt Anvendelse af de meget store og tunge Truck- Personvogne, navnlig IL Klasses Vogne, ikke alene i de gennemgaaen.de Tog men ogsaa i Lokaltog paa ganske korte Strækninger. Disse Vogne egne sig ikke for den lokale Trafik og deres Anvendelse er her tillige altfor bekostelig. Paa Lokalbaner med stærk Trafik er det af Vigtighed, at Personvognene hurtigt og uden Vanskelighed fyldes og tømmes; men de nævnte lange Vogne fyldes og tømmes kun langsomt, og i Tilfælde, hvor Togene ere overfyldte med rejsende, kan det endog volde disse Vanskeligheder at komme ud af Vognene ved Mellem stationer. Paa Grund af Vognenes betydelige Vægt kan et Tog, der er sammensat af Truckvogne, dernæst kun faa en forholdsvis ringe Længde og som Følge deraf langtfra befordre saa mange rejsende som et, der er sammensat af mindre, lettere Vogne; men i Lokaltrafikken er det netop af Vigtighed, at de enkelte Tos kunne befordre de flest mulige rejsende. Ifølge Statsbanernes Fortegnelse over Drifts- materiellet er Forholdet det, at de i Lokaltrafikken meget anvendte II. Klasses Midter- gangsvogne (Litra B. L.), som rumme 70 Personer, have en Vægt af 28,400 kg, og de ligeledes anvendte Sidegangs vogne (f. Eks. Litra A. N.), som rumme 32 Personer, have en Vægt af 28,300 kg, nogle Vogne endog 29,000 kg. I Modsætning hertil vejer en II. Klasses Vogn af Type B. C., som rummer 40 Personer, kun 11,300 kg. Det vil saaledes ses, at 5 af disse sidste Vogne, som tilsammen, rumme 200 Personer, veje mindre end 2 Vogne af de tvende førstnævnte Typer; men 2 af disse rumme kun henholdsvis 140 Personer og 64 Personer. Det vil heraf ses, at man ved Anvendelse af de store Vogne, hvor de smaa kunne gøre god Fyldest, tillige stiller urimelige Krav til Trækkekraften, hvorfor saadan Anvendelse af Materiellet er højst uøkonomisk.