i54 JOHANNES HOECK I
Pressen stillede sig ganske køligt, om ikke ligefrem afvisende, for-
saavidt Andersens Planer overhovedet omtaltes. Et af de store Aften-
blades Redaktører (nu forlængst afgåaet ved Døden) blev ligefrem
forbitret over en beskeden Anmodning fra Andersens Side om at
skænke hans Tanker en Omtale, for at de dog kunde blive bekendte
i videre Kredse. Redaktøren forbød ligefrem og kategorisk, at saa-
danne siamesiske Projekter nævntes i hans Blad. Han fandt dem ovenud
•latterlige eller betragtede dem vist nærmest som Svindel. Den samme
Mand havde en Tid lang, i sin besynderlige Uvilje mod et endnu ufødt
Foretagende, paa en Maade den Trumf paa Haanden at kunne hen-
vise til, at Tietgen ikke var med i Foretagendet. Hvis dette duede
noget, saa vilde den gamle anerkendte Handelsfyrste selvfølgelig straks
have lyst det i Kuld og Køn.
Landmandsbanken kom dog efterhaanden saa vidt i Overvejel-
serne, at den paa Andersens Forslag sendte en Repræsentant til Østen.
Det viste sig, at det velkendte Modsætnings-Forhold mellem Tietgen
og Glückstadt var af en saadan Art, at Andersen maatte træffe et Valg,
og han holdt sig da til Glückstadt og Landmandsbanken, som dog
ikke straks kunde føre Sagen igennem. Men da Andersen igen var
hjemme i 1896, endte Forhandlingerne med, at det østasiatiske
Kompagni stiftedes i Marts 1897. Landmandsbanken havde
stillet som Betingelse, at Firmaet Andersen & Co. skulde danne
Grundlaget for Kompagniet, som derved traadte ud i Livet gennem
en i fuld Udvikling værende Forretning med fast og prøvet Basis
i Siam.
Det østasiatiske Kompagni anmeldtes til Handelsregisteret den
27. Marts 1897. Det begyndte med en Aktiekapital paa 2 Millioner
og et Obligationslaan paa ix/2 Million. Det satte som sin første store
Opgave paa Skibsfartens Omraade at tilvejebringe en direkte og regel-
mæssig Dampskibsforbindelse med Østasien. En saadan havde jo
ikke eksisteret før. Man søgte i moderne Former at genskabe den gamle
Tid, hvis sidste Levning paa den orientalske Langfarts Omraade, det
asiatiske Kompagnit kort før Midten af det 19. Aarhundrede havde op-
hørt at eksistere. Formaalet med den nye Linie skulde være at gøre