23O ALEX. SVEDSTRUP II
kobarerne. Under disse Omstændigheder havde Guvernør Hansen,
medens han opholdt sig i Calcutta for at forberede de danske Fast-
landskoloniers Overdragelse til England, indseet, at der maatte handles
hurtigt; han var da gaaet ind paa Mr. Mackeys Forslag og havde ud-
sendt en Ekspedition med Skonnerten »l’Espiégle« Kapt. Lewis, under
Ledelse af fhv. Sekretær i Frederiksnagor H. C. Busch, bistaaet af en
anden Dansk, en Student fra Københavns Universitet, Hr. Løwert,
der havde turet rundt i Verden som Handelsbetjent og sluttelig fundet
Ansættelse paa Mr. Mackeys Kontor.
»L'Espiégle« var vendt tilbage til Calcutta midt i Marts 1845, men
da »Galathea« kom hertil, var Busch rejst til Danmark og Løwert død;
Resultatet af Ekspeditionen forelaa imidlertid i en Piece »H. Busch's
journal of a cruise amongst the Nicobar Islands, Calcutta 1845,« med
Kort og Landtoninger, optaget af Kapt. Lewis, — denne Journal er
oversat paa Dansk i Nyt Arkiv for Søvæsenet 1846, — og Steen Bille
kunde drage Nytte baade af Journalen og Kortene.
»Galathea«s Ophold ved Nikobarerne strakte sig fra 6. Januar til
25. Februar 1846.
Den 6. Januar ankrede den paa NV-Siden af Car Nikobar, den
nordligste af Nikobarerne, hvis Øgruppe strækker sig som en Fort-
sættelse af Andamanerne ned mod Sumatra NNV til SSO mellem
90 15' og 6° 46' nordlig Bredde, 92° 35 °g 93 3^' ^st Grw. Lgd.
og bestaar af 8 større og 12 mindre Øer.
Samme Dag Korvetten ankrede, begyndte man Opmaalings-Arbejdet
og de naturvidenskabelige Undersøgelser. De indfødte modtog de frem-
mede med Velvilje blandet med Ængstelse. Enkelte kunde lidt Engelsk
og Portugisisk, andre nogle franske Ord, som de havde lært af franske
Missionærer, som Aaret forud havde opholdt sig her. Men de stadige
Spørgsmaal var: When you go away< What you wants' When take
up anchors'
Efter at have kortlagt Nordsiden af Øen gik »Galathea« til Sydsiden.
Befolkningen optraadte paa lignende Maade som Nordsidens, meget ven-
ligt, men Stedets Matador forklarede dog »Galathea«s Chef, at han ikke
kunde være et godt Menneske, naar han ikke blev i sit eget Land.