Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
 yate II TORDENSKJOLDS TOGT 255 77. E. Suenson, Premierløjtnant i Flaaden 1870. havde lært at vurdere det Arbejde, der præsteredes fra dansk Side. Lige- ledes saa han den Betydning, det vilde have for Rusland, om man havde med samme Selskab at gøre i Øst som i Vest, saaledes at Telegram- befordringen mellem Europa og Østasien kun var i russiske og danske Hænder, med russiske Landlinier og danske Sø-Kabler. Dertil kom, at Danmark var en politisk neutral og lidet besværlig Nation. Saaledes gik det til, at et Konsortium med Tietgen i Spidsen fik Koncession paa Anlæg og Drift af Telegrafkabler mellem Sibirien og Japan-Kina. Ingen vidste, hvorledes Kina og Japan vilde stille sig til dette Foretagende, men der var ikke Tid til at anstille Forundersøgelser, om man ikke vilde risikere, at Eng- lænderne kom i Forkøbet. Der var allerede paa den Tid telegrafisk Forbindelse mellem Europa og In- dien, men den indo-europæiske Telegraflinie endte i Point de Galle paa Ceylon. Derfra og videre til Østasien maatte Telegrammerne be- sørges ved Damper, saaledes at et Telegram til Hongkong var ca. 14 Dage under Vejs. Nu havde imidlertid det store engelske Selskab »The China Submarine Telegraph Company« planlagt Udlægning af Kabler over Bagindien til Australien og Kina og Japan, og saasnart dette Selskab hørte om det danske Foretagende, fik det travlt for at komme de Danske i Forkøbet med Udlægning af et Hongkong-Shang- hai-Kabel. Der maatte saaledes handles hurtigt og energisk fra dansk Side, medens man samtidigt indledede Underhandlinger med det engelske Selskab. Under disse usikre Forhold vilde man ikke knytte det nyligt stiftede og heldigt arbejdende »Store Nordiske«s Skæbne til det østasiatiske Anlæg; man dannede et nyt, selvstændigt Selskab, I