Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

 IV NAVIGERING Ude paa de aabne Have findes de store Havstrømme, hvis Fart dog sjældent overstiger i å 2 Sømil i Timen, og som er nogenlunde regelmæssige. Enkelte af disse Strømme kan dog nærmere Land opnaa en Fart paa indtil 4 Sømil i Timen, saaledes Floridastrømmen i At- lanterhavet, Agulhas Strømmen i det indiske Hav og Kuro schio langs Japans Kyster i Stillehavet. Forinden Skibet staar ud i aaben Sø, gælder det om at benytte den sidste Landkending til en nøjagtig Stedbestemmelse, og derefter bestaar Navigeringen i at føre et nøjagtigt Bestik samt, naar der er Lejlighed dertil ved astronomiske Observationer, at korrigere Bestikket. Bestikket er det Regnskab, man ved Hjælp af Kompas og Log fører med Sejladsen. Enhver Kompaskurs indføres i Skibsdagbogen (Logbogen), som er en af Retsmyndighederne autoriseret Bog, der kræves ført i danske Skibe, som gaar Vest for Linien Lindesnæs-Texelen og i Østersøen Nord for 58° Bredde. Den skal indeholde Oplysninger om alle Begivenheder vedrørende Sejlads og Besætning. Bogen føres af Skipperen eller under hans Ansvar af Styrmanden, og hvad en Gang er indført, maa ikke gøres ulæseligt. Ved Forlis skal det være Skipperen særlig magtpaaliggende at bjærge Skibsdagbogen. I denne indføres ud for hver enkelt Kurs den tilsvarende Deviation, Afdrift og Misvisning samt Distancen. Hver Middag foretages en saakaldet Sammenkobling af de i Løbet af Etmaalet*) i Skibsdagbogen indførte Kurser og Distancer, og man kan da let ved Hjælp af særlige Tabeller udregne den Bredde og Længde, hvorpaa Skibet nu er. Det saaledes fundne Sted kaldes det gissede Sted, og vil som oftest være behæftet med større eller mindre Fejl, og under uheldige Omstændigheder af Vejr, Kuling, Sø, Strøm og unøjagtig Styring vil Fejlen Dag for Dag hobes op, og det gissede Sted komme til at ligge langt fra det virkelige. Derfor gælder det om ved hyppige astronomiske Observationer, hvor- *) Etmaalet er Tidsforløbet fra Middag til Middag. Sejler Skibet mod Nord og Syd er Etmaalet netop 24 Timer. Sejler det Øst over, bliver Etmaalet 4 Minutter kortere for hver Længdegrad, der er gennemsejlet, og sejler det Vest over, bliver Etmaalet lige saa meget længere. Passerer Skibet under Sejladsen 1800 Længde paa Sejlads Øst over, maa man betegne to paa hinanden følgende Dage med samme Navn og Dato, og Ugen faar 8 Dage, hvorimod man paa Sejlads Vest over faar en Uge med kun 6 Dage. Danmarks Søfart og Søhandel II. 34