Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
548 TH. P. FUNDER IV kraft, og disse var heller ikke ens hos forskellige Nationer. F. Eks. gjaldt i den engelske Kanal forskellige Regeler, eftersom Skibet befandt sig paa den franske eller engelske Side af Kanalen. I Aaret 184c opstillede Trinity House i England almindelige Regeler til Forebyggelse af Sammenstød, og om end disse Regeler langt fra kunde anses for fyldestgørende, besluttede dog det engelske Parlament at give dem Retskraft 1846. Hvidt Toplys og farvede Sidelys indførtes for Dampskibe i 1848, et hvidt Lys for Sejlskibe i 1852 og farvede Sidelys for Sejlskibe i 1858, men internationale Regeler til Forebyg- gelse af Sammenstød paa Søen fremkom først i 1863, og de blev da anerkendt af alle søfarende Nationer. Den første Regeringsbekendtgørelse om saadanne Regeler udkom her i Landet i 1844. Om to modgaaende Skibe udtaler Regelerne, at Skibe, der kommer lige eller næsten lige mod hinanden, bægge skal gaa af Vejen for hinanden ved at give Bagbords Ror, d. v. s. dreje til Styrbord. Denne Regel omfatter dog kun Dampskibe og et Damp- skib og et Sejlskib, der sejler for Vinden eller rumskøds. Med Hensyn til Dampskibes Vigepligt for Sejlskibe, der sejler bidevind, udtaler Regelerne, at et Dampskib er at betragte som et Skib, der gaar for aaben Vind, og det skal derfor gaa af Vejen for Sejlskibe, der sejler bidevind. Af Lanterner foreskrev Regelerne for Dampskibe 3 Lanterner med klart Lys, en paa hver af Hjulkasserne*) og en paa Toppen af Fokke- masten. Sejlskibe skulde ikke føre særlige Lys, men ved klos Nærmelse til et Dampskib vise en Lanterne, indtil Dampskibet var passeret. I stærk Taage skulde Føreren af et Dampskib, som vedblev at gaa, mindske Farten og holde skarpt Udkig for derved at forebygge Paa- sejling. Dampfløjtens Anvendelse som Taagesignal indførtes først i 1845, °S i de danske Søvejsregeler omtales Dampfløjten først i i860. Mærkeligt er det nu at tænke paa, at den Slags Forhold overhovedet kunde gaa. Om Mørket ha aldrig saa tæt, og de store Sejlskibe for frisk Kuling og med alle Sejl til bruste frem over Søen, tilkendegav de ikke ved noget Lys deres Tilstedeværelse, og i den tætteste Taage fortsatte de lydløst deres Fart. Trafikken paa Havene var ganske vist langt mindre end nu, og i snævre, befærdede Farvande maatte Sejl- ') Alle Dampskibe var den Gang Hjulskibe. Det var først efter 1850, Skrueskibene begyndte.