Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
548 TH. P. FUNDER IV
kraft, og disse var heller ikke ens hos forskellige Nationer. F. Eks.
gjaldt i den engelske Kanal forskellige Regeler, eftersom Skibet befandt
sig paa den franske eller engelske Side af Kanalen.
I Aaret 184c opstillede Trinity House i England almindelige Regeler
til Forebyggelse af Sammenstød, og om end disse Regeler langt fra
kunde anses for fyldestgørende, besluttede dog det engelske Parlament
at give dem Retskraft 1846. Hvidt Toplys og farvede Sidelys indførtes
for Dampskibe i 1848, et hvidt Lys for Sejlskibe i 1852 og farvede
Sidelys for Sejlskibe i 1858, men internationale Regeler til Forebyg-
gelse af Sammenstød paa Søen fremkom først i 1863, og de blev da
anerkendt af alle søfarende Nationer.
Den første Regeringsbekendtgørelse om saadanne Regeler udkom
her i Landet i 1844. Om to modgaaende Skibe udtaler Regelerne, at
Skibe, der kommer lige eller næsten lige mod hinanden, bægge skal
gaa af Vejen for hinanden ved at give Bagbords Ror, d. v. s. dreje til
Styrbord. Denne Regel omfatter dog kun Dampskibe og et Damp-
skib og et Sejlskib, der sejler for Vinden eller rumskøds. Med Hensyn
til Dampskibes Vigepligt for Sejlskibe, der sejler bidevind, udtaler
Regelerne, at et Dampskib er at betragte som et Skib, der gaar for aaben
Vind, og det skal derfor gaa af Vejen for Sejlskibe, der sejler bidevind.
Af Lanterner foreskrev Regelerne for Dampskibe 3 Lanterner med
klart Lys, en paa hver af Hjulkasserne*) og en paa Toppen af Fokke-
masten. Sejlskibe skulde ikke føre særlige Lys, men ved klos Nærmelse
til et Dampskib vise en Lanterne, indtil Dampskibet var passeret.
I stærk Taage skulde Føreren af et Dampskib, som vedblev at gaa,
mindske Farten og holde skarpt Udkig for derved at forebygge Paa-
sejling. Dampfløjtens Anvendelse som Taagesignal indførtes først i
1845, °S i de danske Søvejsregeler omtales Dampfløjten først i i860.
Mærkeligt er det nu at tænke paa, at den Slags Forhold overhovedet
kunde gaa. Om Mørket ha aldrig saa tæt, og de store Sejlskibe for
frisk Kuling og med alle Sejl til bruste frem over Søen, tilkendegav
de ikke ved noget Lys deres Tilstedeværelse, og i den tætteste Taage
fortsatte de lydløst deres Fart. Trafikken paa Havene var ganske vist
langt mindre end nu, og i snævre, befærdede Farvande maatte Sejl-
') Alle Dampskibe var den Gang Hjulskibe. Det var først efter 1850, Skrueskibene begyndte.