Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

112 Handelsplanter. Lag Godning, trækkes denne til Side med en Rive; samidig fører man med Hjulhakken mellem Rækkerne for at bryde den Skorpe, som Vinteren har fremkaldt paa Jorden. Naar man vil anvende fleraarig Kultur, faar man til samme Tid med 12 Tommer mellem Rækkerne og udtynder ikke, men lader Planterne gro fammen i Rækkerne. Man tager da den forste Afgrode andet Aar ester Saaningen. Det er nødvendigt, at Jorden er fuldstændig ren, for man saar den til, og i Regelen er det derfor heldigt Aaret forud at rense den med Kartofler, Kaal eller lignende. Froet behsver ikke altsammen at være fnldt modent, naar det hostes. I Juli Maaned, saa snart Froet paa de midterste, fsrst udviklede Skærme er brunt, afskæres Stænglerne ca. 6 Tommer over Jorden og bindes sammen i smaa Bundter, der henlægges paa Stubben for at eftermodne. Naar man har ftørre Stykker, venter man med Hjemkorselen, til alt Frset er modeilt, og for at der ikke skal spildes for meget, lægger man et Sejl i Bunden af Vognen. Har man mindre Arealer, kan man tærske det ligesom Raps paa Marken; man tærsker da forste Gang nogle Dage efter Afskæringen og spreder igen Bmldterne paa Marken for at eftermodne det Frs, som ikke er faldet af ved den forste Tærskning. Efter en Uges Tids Forlob gentages Tcerfl- ningen. Frset spredes ub paa et Loft eller lignende Sted for at tørres og maa i de forste Dage jævnlig kastes med en Skovl. Naar Frset er tort, renses det paa en Rensemaskine. Udbyttet kan være meget forskelligt, navnlig er det afhængig af Vejret i Forsommeren. Under heldige Omstændigheder kan der avles 16—20 Centner pr. Td. Land, og da Prisen er 30—45 Kroner pr. Centner, bliver det til Trods for, at Mtureit er toaarig, en ret god Indtægt Der indfsres aarlig betydelige Mængder her til Landet (f. Eks. i 1892 ca. 6000 Centner), og da det indenlandske Produkt er lige saa godt som Udlandets, er det et Vidnes- byrd om, at Afsætningsforholdene ere gmlstige, og at man derfor maatte onste Kommenknltnren en ftørre Udbredelse end hidtil. III. Sennep (Sinapis) er en enaarig Plante, som horer til de Korsblomstredes Familie. Der dyrkes to Arter. Gul Sennep (S. alba) (Fig. 54) bliver omtrent 2 Fod hoj, har lyreformede Blade og lysegule Fro. Sort Sennep (S. nigra) bliver noget hojere, Bladene ere forneden lyre- formede, foroven lancetformede; Froene ere mørkebrune og betydelig mindre end hos gul Sennep. Begge ere vildtvoksende her i Landet. Sennep trives bedst i en næringsrig, poros, ikke for fugtig Jord. Som Forfrugt bruges helst Kartofler eller Roer, da Jorden skal bære ren. En omhyggelig Bearbejdning af Jorden er en væsentlig Betingelse for, at Sennep kan give godt Udbytte. Jorden- plojes derfor dybt om Efteraaret og en eller to Gange om Foraaret; dernæst behandles den gentagne Gange