Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

76 Danske Fr^-Næringsplanter. Gold thorpe B. (Mg. 37), Golden melon B. og Kejserbyg. Samtlige disse hinanden ncerstaaende Sorter ere i de seneste Aar dyrkede forsogsvis her i Landet og have tiltrukket sig Opmærksomhed ved at besidde Jmperialbyggets stive Straa og tæt- sluttede, brede Aks, samtidig med at de, endog i potenseret Grad, besidde Evnen til at tildele Avlen den af Bryggerierne skattede fine Kvalitet — ren, lys Farve med relativ lavt Kvcelstofindhold. Det synes imidlertid, som om disse Sorter stille noget ftørre For- dringer til Jordbunden end Chevalierbygget, og deres Dyrkning er endnu for lidt gennem- provet, til at der tør dommes om, hvor vidt deres Udeevne i al Almindelighed kan siges at staa i passende Forhold til deres uomtvistelige Evne til at levere fineste Maltvare. Opret 2 rad et Byg (Fig. 38) skal under det her i Landet mest be- nyttede Navn, Jmperialbyg, fsrste Gang 1867 være bragt i Handelen af et berlinst Sædekornsfirma. Jmperialbygget er meget stivstraaet og har tætsluttede brede Aks. Det udvikler ikke mange Sideskud. Kornene ere store med en temmelig tyk Skal, der jævnlig viser Til- bøjelighed til at pose ud fra Kernen. I velbjærget Tilstand og i Egne med gode na- turlige Betingelser for Produktion af god Maltvare, har Bygget en ren, lys Farve og er i saa Fald sogt ogsaa til Bajerskolbrygning. Det har en kortere Vækstperiode end Chevalierbygget. Aksene hos Jmperialbygget ere i moden Tilstand kendelig mere udsatte for at knække af end Aksene hos det nikkende Byg. Det fordrer god Jord samt rigelig Fugtighed for at give gode Afgroder. Hvor de nævnte Krav fyldestgores, kan Jmperial- bygget give meget store Afgroder. I tørre Aar og paa magre Jorder giver dets Dyrk- ning derimod kun et tarveligt Udbytte. Viftebyg, vgsaa kaldet Flynderbhg eller Risbyg, har korte, kegleformet af- stumpede Aks med udspærrede Korn og stærkt spredte Stakke. Det besidder det oprette Bygs Stivstraaethed og Fordringsfuldhed til Jordbunden, nærmest endog i forhøjet Grad, og giver selv paa kraftige Jorder ikke saa stort Udbytte som dette. Dets Dyrkning har derfor ingen Sinde fundet synderlig Udbredelse her til Lands. Jordbund. Bygget stiller forholdsvis store Fordringer, saavel til Jordens Gsdningskraft og Produktionsevne som til en forud- gaaende god Bearbejdning af denne. Da Bygget ikke taaler Silrhed, er en solid Vandafledning af Jorden ogsaa en betydningsfuld Faktor for Op- naaelsen af gode Bygafgrsder og dette saa meget mere, som Avlen af fin Maltvare tor siges at være betinget af forholdsvis tidlig Udsæd, hvilken normalt knn mnliggsres ved behorig Vandafledning af Jorden. Godningskraftige, veldrænede Skorlerjorder samt muldrige Jorder med ikke alt for fast og helst kalkholdig Undergrund byde de bedste Betingelser for Bygavlen. Det er saadanne Jorder, der yde de storste Afgroder af fint Maltbyg, for saa vidt de ere be- liggende i de Egne af Landet, hvis ydre Naturforhold stotte nævnte Produktion. Særlig det 6radede Byg ynder los Jord, hvorfor det alm. saas efter Plojning af Vinterfuren. Vort Lands Aer samt Dstkysten af Jylland fra Sydgrænsen og omtrent til Randers kunne, i al Almindelighed taget, siges at eje Betingelser for Avl as god Maltvare. Men indenfor dette Omraade er det atter særlig Vestlolland, Langeland, Sydsjælland med Moen, Kallundborgegnen, Svendborgegnen og til Dels Grenaaegnen, der ere at betragte som vort Lands priviligerede Maltbygegne. Godning og ForfrUgt. Det er allerede lejlighedsvis anfort, at det er det kvcelstoffattige Byg, der — alle andre Forhold lige — i den store Almindelighed leverer den bedste Maltvare. Da en direkte Tilforsel af Stald-