Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Kornarter. 77 godning forsger Bygafgrodens Kvælstofindhold, er allerede hermed givet, at det ikke kan ti ære heldigt at udfore Staldgodning direkte til en Maltbygafgrode. Anderledes stiller Forholdet sig, hvor Talen er om Produktion af Foderbyg. Her vil en Tilforsel af Staldgodning for saa vidt meget godt kunne finde Sted. Da imidler- tid en saadan oger de blodstraaede Bygsorters naturlige Tilbøjelighed til at give Lejesæd med deraf folgende Reduktion i Foldudbyttet, og da i Henhold hertil saavel Vintersæden som Havreafgroden kunne siges at udnytte en direkte Tilforsel af Staldgodning bedre end Bygafgroden, er det kun undtagelsesvis, at der anvendes Staldgodning til denne. Derimod bor Bygget saa vidt muligt saas umiddelbart ester en staldgodet Afgrode eller efter en Afgrode, til hvilken der er ydet et stort Tilstud af Kunstgodning (Sukkerroer), og det vil derfor her til Lands for den alt overvejende Del blive saaet efter Roer, Vintersæd eller Bælgsæd. Særlig Rodfrugtafgroden tor anses for en fortrinlig Forfrugt for Bygget i Henhold til den solide Bearbejdning og Rensning af Jorden, der finder Sted til Roerne og under disses Vækst. Dog skal anfores, at det er en Betingelse for Avl af en god Bygafgrode efter Roer, at Roejorden plojes godt om Efteraaret. Ligeledes bor bemærkes, at man i visse Egne regelmæssig klager otier, at Bygget ester Roer stedse lider mere af Larveangreb end Byg efter Hvede eller efter Bælgsæd. Et Tilskud til Bygafgroden af Kunstgodning — Fosforsyre og Kvælstof, det sidste ofte i Form af Chilisalpeter som Overgodning — anvendes meget almindelig og med godt Resultat. Jordbehandling. Bygjorden bsr stedse være solidt efteraarsplsjet, saa den ved Vinterens Ophor kan være lssnet og sksrnet af Frosten. Den kan da ved forud for Saaningen at letharves, svenflharves 2 Gange, atter slettes over med Letharve samt — hvis man vil berede Jorden meget omhyggeligt — ved sluttelig at jævnes med en let Tromle tildeles netop den findelte Beskaffenhed, der betinger god og regelmæssig Spiring af Bygget. S aas æd. Som fremgaaet af foranfsrte Omtale af de her i Landet dyrkede Bygsorter findes der i saa Henseende et betydeligt Antal at vælge imellem. At man i Maltbygegnene vil se sin Fordel ved at dyrke saadanne Sorter, som i Forbindelse med god Ydeevne besidde Evne til at præstere god Maltvare, er givet. Lige- ledes, at man i de Egne, der fortrinsvis ere henviste til Produktion af Foderbyg, vil se sin Fordel ved at lade den kvantitative Ydeevne ti ære den egentlige Hovedfaktor ved Valget af den Sort, man vil dyrke. Og i saa Henseende kan det da kun anbefales hver enkelt Jordbruger at anstille Dyrkningsforsøg i det mindre — ved Udsæd af s. Eks. 50 Pd. — med de Bygsorter, hvis Benyttelse tor antages at kunne være fordelagtig. Til Forebyggelse af Brand i Bygget kan det anbefales at benytte den af Direktor I. L. Jensen udfundne Varmvandsmetode (se 1ste Bd. S. 569), der ifølge Opfinderens Forssg tillige synes at betinge et direkte forøget Kornudbytte. Hvad angaar Saatiden for Bygget kan det 6radede Byg, grundet paa dets korte Vækstperiode, saas forholdsvis sent — i forste Halvdel af Maj. Det foran nævnte 6radede Kcempebyg siges at give bedst Udbytte ved at saas forholdsvis tidligt — helst inden Udgangen af April. Ogsaa Jmperialbyg og 2radet Foderbyg kan som Folge af dets forholdsvis korte Vækstperiode saas kendelig senere end de forskellige Maltbygsorter. Om disse sidste gælder det nemlig, at de bor saas, saa snart Jorden er bekvem.