Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

78 Danske Fw-Nceringsplanter. Dobbeltforsog. Hvert af Forsøgsparceller. Der skal i saa Henseende henvises til nedenstaaende Gennemsnitsresultat af et af • Landhusholdningsselskabets Maltbygudvalg" anstillet Saarigt Forsog med Sorterne Halletts-, Lerchenborg-, og Prenticebyg, udsaaede aarlig paa 4 å 5 Forsogsgaarde i Lan- dets forskellige Maltbygegne, og hvert Sted installerede som nedenstaaende Tal repræsenterer saaledes Gennemsnittet for 84 * Pr. Td. Land Pd. Kvalitet Ifølge denne Over- Korn. Halm. Points. sigt har Saaningen den 1ste Saaning 3dje April . . . . 2799 3709 12, 11te April gennemgaa- 2den — Ilte — . . . . 2930 3760 12.0 ende givet bedst Resul- 3dje — 20de — ... . 2793 3912 11-7 tat, hvilket staar i For- 4de — 28de — ... . 2724 3777 11.3 bindelse med, at Jorden 5te - 6te Maj ... . 2587 3851 10-3 i al Almindelighed — det ene Aar med det andet — ikke har kunnet siges at være bekvem ved forste Saanina, men derimod ved sidstnævnte Tidspunkt. Endvidere er det ved disse og talrige i's ' ~ „ staaet, at jo tidligere Maltbygget saas, jo bedre Kvalitet "faar Afgrsden. Byggets Saamcengde kan veksle inden for ret vide Grænser, uden at Afgrodens Stsrrelse i stærkt fremtrædende Grad paavirkes deraf. Der henvises i saa Henseende til nedenangivne Resultat af Maltbygudvalgets an- gaaende dette Moment anstillede 3aarige Forsog. Ogsaa hvert af disse anførte Tal re- præsenterer Gennemsnit af 84 Forsøgsparceller, og Saamcengden er fradraget Kornudbyttet. Saamængde pr. Td. Land. 125 ............. 175 225 275 325 Vink jo mere forrykkes Forholdet til Gunst for den tyndere Udsæd; og omvendt: jo magrere Jord der er Tale om, jo mere er det den tykkere Udsæd, som giver bedst Resultat. Idet her flal henvises til, hvad der i Artiklen „Saaning" er udtalt om Valget af Saamamgde, og idet her Udtrykkelig skal fremhæves, at Byg, der saaledes som Jmperialbyg har ringe Evne til at udvikle Sideskud, bsr saas forholdsvis tykt, vil man formentlig, uden at fejle synderlig, kanne angive folgende Saamamgder som passende: tilsvarende Forssg noksom fast- Pd. om, at jo ftørre Udbytte i Pd. pr. Td. Land ved Medens Gennemsnits- afgroden ved Saamængder, Radsaaning. Bredsaaning. Korir Halm. Korn. Halm. der ligge mellem 125 og 2793 3856 2774 3867 175 Pd., er saa at sige lige 2791 3857 2790 3946 stor, bor dog anfores, at 2726 3945 2766 4032 det Forsøgsmateriale, af 2674 3995 2707 4065 hvilket disse Tal ere frem- 2645 3974 2618 4026 gaaede, giver umiskendelige Forsogsafgroderne । ere o: paa jo kraftigere Jord, de ere voksede, Paa Jorder, der normalt give 14—15 Fold, ca. 7 Skpr. Udsæd pr. Td. Land — — 17—18 — - 6 — — — — 10—11 — - 8 — — Ovenstaaende Oversigt viser endvidere Udbyttet ved henholdsvis Rad- saaning og Bredsaaning. Det fremgaar heraf, at Forfiellen i Gennem- snitsndbytte ved de 2 Saametoder er overmande ringe. Dog stal anfores, at ved en Udskilning af de storste Afgroder af den paagældende Forssgsserie fremgaar, at ved disse — eller m. a. O. paa stærkt produktive Jorder — har Radsaaning givet störst Udbytte. Tillige bor bemærkes, at den eit^