Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
291 ere komne til Strib fra Flintholm eller Nodkilde ved Svend- borg, efter Sigende skulle de være af norsk Herkomst. Paa Vedelsborg bestaaer næsten den halve Besætning af en Blanding af Tyrolerqvæg, der yrides meget af Eieren; der haves ligeledes nogle Koer af den ovennævnte kullede Race, ligesom der i de sidste Aar er indfort nogle enkelte Schweitzerkoer fra elugusten- borg; en liden syeiisk Ko blev mig imidlertid af Malkepigerne ud- peget som den bedste Malkeko i Flokken. En Blanding af Tyrolerqvæg findes endnu paa Selleberg, Hollufgaard, Fraugdegaard, hos Hr. Berg i Hunderup o. fl. St. duftes for triveligere end de svenske. Jeg har truffet nogle enkelte Individer nf den saakaldte Byge bolms-Nace, der nok er en Krydsning af jydfle og tyroler Qvceg; be ere næsten alle af blaalig Farve og smukke at see til; imidlertid tu Meningerne meget forskjellige om disse, da Nogle ynde dem særdeles, Andre derimod fælde ingen gunstig Dom om dem. Paa Sanderum- gaard sindes en udmærket Qvægstamme, hvoriblandt endeel af denne eace, der dog have en temmelig jydsk Typus. Smukke Qvægstammer fiudes endnu paa Frederikslund, Thiers- gaard o. fl. St., men de ere næsten som overalt paa de store Gaarde meget blandet Herkomst, og det er i det Hele taget sikkert til stor ^-kade for Landet, at saavel Negjerlugeit som private Mænd have Insect det for nt forbedre Landracen, naar de kun blandede fremmed ^væg i den; thi herved er der opstaaet en Blanding, som i ingen -Venseende stadigt udmærker sig, og den fyenske eller især den jydske kvægrace, der engang er afpasset efter vore Forhold, og som selv Ublanbet er berømt for sine gode Egenskaber, bryder man sig ikke ^olde teen, da man antager, at det Fremmede maa være -hedste. Dersom man i Fyen vilde holde ret noie Regnskab over bne -Yollæuderier, og ved Provemalkning og en noie Control over ungen vilde overbevise sigom, hvad Qvæget indbringer, da vilde ,ommt « ai«rult«ter, d« vUDe tote for ot f* -n »i mtanbff Sivæg (lamme, og vkd en faadan Control vil nI^le ^"^^skab om, hvilke af disse der burde udvælges 1 oeg in-, og man vilde kunne danne sig en udmærket og fordeel- ag 'g JLut aldeles passende for vore Forhold. Dette har man IL'