Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
292
Sjort i England, og Englænderne have conftante Qvægstammer,
nogle til megen Mælk, nogle til feed Mælk, til godt Kjod, og andre
til megen Talg, alt tklveiebragt ved noie Opmærksomhed paa Valget
as Tillægsdyrene og ved at undgaae unødvendig Blanding.
Desværre ere vi Danske endnu ei meget for saadanne Konster,
og man mener, at Landmanden kommer ud af det endda; dog hvor
intelessant er ei delte Studium, og hvormeget maa man ek be-
klage Mangelen paa Sands, Interesse og Kundskab om en saa
vigtig Deel af en Landmands Haandtering.
Af Mangel paa noie Bogforing har jeg kun kunnet erholde
faa noiagtige Oplysninger om Meieriproductionen i Amtet. Naar
man f. Ex. hos Bomberne sporger, hvormange Pd. Smor de regne
af ett Ko, hvormange Pd. de deraf regne til Huusholdningen o. s. v.,
da see de utilfredse paa Sporgeren.
Antallet af de Koer, som holdes paa et bestemt Areal, er hoist
forskjellkgt, da det deels beroer paa Jordbundens Beskaffenhed, deels
paa Qvægets Størrelse, og man vil ei kunne holde er saa stort
Antal af de store Marskkoer, som man holder af de smag fyenffe.
I Baag Herred, hvor Rapsavlen drives stærkt, staaer Qvcrg-
avlen noget mere i Baggrunden, end i Vends Herred; ligelede
staaer Qvægavlen tilbage paa Hindsholm. En Gaard paa 12 til
44 Tdr. Land af udmærket Boilitet har saaledes kun 6 til 7 Koer,
foruden Tillæg og lidt Hesteopdræt. I Mesinge har en Gaard paa
8 h 10 Tdr. Hartkorn kun 7 å 8 Malkekoer. Kornavlen er her
Hovedsagen. I Sonderhoiby og i det ovrige af Bjerge Herred er
Forholdet noget gunstigere. Saaledes har en Gaard, som for eudeel
Aar siden kun havde 6 Koer og 11 Heste, i 1810 11 Koer 1 Tyr,
4 Heste, 2 Fol og 4 Stkr. Ungqvæg.
S Almindelighed regner Bonden endnu kun 1 Ko pr. Tonde
Hartkorn, med Undtagelse af Skovegnen, hvor der haves et storrc
Areal til Hartkornet; her findes undertiden 2 Koer pr. Tonde,
^ogttefogden i Baaring, hvis Gaard er tillagt 39 Tonder Land
geometrisk, har 10 Koer og 4 Heste. En Gaard i Beilby, paa
50 Tdr Land geometrisk, 12 Koer, 4 Heste, 1 Fol. Sognefogden
i N. Aaby med samme Areal har samme Besætning. I Haarby
Sogn, hvor H as norden trives og ligger til Græs, holdes knn