Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

297 I Huusholdningen brugtes: 470 Potter Flode, 480 Potter fob Mælk, 10,300 Potter af- flummet Mælk, 26 Fjerdinger Smor, 40 Lpd. Ost. Kalvene gaves 1650 Potter sod Mælk, 2000 Potter afskummet Mælk. For at komme til Kundskab om, hvilke Koer der især bidrage til den mindre Production af Mælk, holdes nu Provcmalkning, ø: hver Koes Mælk bliver 1 a 2 Gange om Maaneden maalt hver for sig, og herefter beregnes Mælken for hele Aaret. Der vifte sig herefter folgende Resultat for 1 Aar: 1 Ko gav 2000 Potter Mælk. 4 Stkr. fra 1800 til 1900. 5 — — 1650 — 1740. 24 — — 1400 — 1600. 22 — — 1200 — 1400. 10 — — 1000 — 1150. Resien af Koerne gave 900, 800, 600 og 400 Potter hver, 25 Stkr. malkede desuden, formedelst Sygdom og for tidlig Kalvning, saa lidet, at Mælken et blev maalt. Det sees heraf, hvor vigtigt det er at holde note Control med sit Hollænder,', og at holde Provemalkning; thi den Ko, som kun malker 400 Potter, koster ligesaa meget at fode, som den, der giver 2000 Potter om Aaret, og i et storre Meieri kan derme Forskjel paa gode og flette Koer aldrig sikkert opdages, uden ved Prove- malkning. Ved bestandig at flyde de flette Koer ud og at anskaffe bedre, selv om ogsaa Indkøbsprisen er betydelig, vilde man snart kunne bringe Mere ud af det samme Hollænders, end forhen, og det ved samme Fodring. Man har begyndt paa denne Maade at forbedre Hollænderiet paa Hofmansgave, og Folgerns ere allerede 1841 meget ioinefaldende. Det var at onske, at man paa en let og sikker Maade kunde udfinde hver enkelt Koes Evne til nt give seed Mælk; man vilde da faae meget interessante Resultater; thi at een Koes Mælk er federe eud en andens, er noksom bekjendt, ja selv Huusmændene