Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

301 (Dm Bjendemærkerne paa en god Malkeko. „Det er bekjendt, at hos Pattedyrene ere Teendernes Form, Stilling og Antal indrettet efter den Fode, de forskjellige Slægter behove til Næring." __________________ Maaned. Foderet bestod af: Mælke- Productet daglig. Til 1 Pd. Smør brugtes. Berl. -Qv. Potter. Decbr. ( Ianuars grut og 20 Pd. Oliekager. Mælken faldt strax ved Overgangen til dette Foder, men stceg siden Samme Fodring, men tillagt noget Bønne- grut Til hver Ko blev fodret daglig næsten hele den øvrige Vinter: 25 Pd. Hakkelse. 16 — Mangolsroer. c. 4 — Straa om Natten. 70 Potter Drikke, hvori Spøl af 1 Skp. Kartofler (i 3 Maaneder af li Skp) t Pd. Oliekager. r Fjerdingkar Bønnegrut. 186 230 13.1 14 å 15} Man vil heraf see, hvor kostbare disse Køer erc at holde, saa at, om det end synes at de give et stort Udbytte, er dette sikkert ei saa stort, som naar de bedste af vore smaa Koer ved simpel Græsgang og tørt Foder give 1600 å 2000 Potter om Aaret, saameget mere, da vore smaa Koer, under lige Forhold, langtfra æde den Qvantitet af Foder, som de store hollandske, saa at man vilde kunne holde et langt større Antal af hine, end af disse. Gjødningsmassen er naturligviis meget stor ved den fulde kraftige Staldfodring, og det er ei sjcldent at man gjoder hvert 3die, 4de Aar i men Kornproductionen staacr ei i Forhold hertil, da man forholdsviis har mere Straa end Kjærne, og hiint er, formedelst den stærke Bæxt, saa kraftcslost, at man kun anvender Halmen af Lintersædcn til Strøelse, naar undtages noget Nughalm til Hakkelse for Hestene, oz Hvedchalm for Faarcne. Hvad den temporaire forskjellkge Fedme af Mælken angaaer, da sees det af det Ovenanførte, at, jo større Masse Mælk Koen giver, desto mindre feed er denne. I de varme Sommermaaneder udskille ogsaa Smørdelcne sig mindre fuldkomment. Vikkehavren synes at have