Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
302
//Denne Regel er saa bestemt, at Linne har taget den til Basis
for en systematisk Opstilling af Pattedyrene, som med faa Modifica-
tioner sikkert vil blive gjeldende til alle Tider. Hos Dyrene i den
vilde Tilstand kan man antage, at Tænderttes Antal varierer ligesaa
sjeldent, som Dyrenes Farve, hvorimod dette ofte finder Sted hos
Huusdyrene; imidlertid er det neppe almindelig bekjendt, at Tæn-
dernes storre eller mindre Antal end det normale, kan tjene som et
sikkert Kjendemærke paa Malkekoernes Egenskaber. Om denne, det
vigtigste af vore Huusdyr, endnu sindes i sin oprindelige vild/Til-
stand noget Sted paa Jordkloden, er uvift; tbi de i Amerika for-
vildede Qvæghjordec kunne ikke komme i Betragtning."
»-'S l>en tamme Tilstand har Koen 6 Kindtænder paa hver
Side i Over- og Uttderkjæven, tilsammen 24, og 8 Fortænder i
Underkjæven."
//Da det tilfeeldigviis blev mig sagt i sidste Foraar (1831), at
9 Fortænder skal være et sikkert Tegn paa en udmærket god Malkeko,
har jeg i afvigte Sommer sogt at komme til Dished herom. Ved
i denue Anledning at lade mig forevise de bedste Malkekoer i 6
fyenffe Holloenderier, fandt jeg, at 3de Individer, som man ud-
mærkede paa 3 forskjellige Gaarde, havde 9 Fortænder, og at der
blandt 3de Hovedgaardes Qvægstammer ikke fandtes een eneste med
dette Antal."
„At man blandt 800 Hoveder netop udpegede de 3, som havde
Dft foromtalte Mærke, fortjener saameget mere Opmærksomhed, som
giver tynd Mælk. Mælkens Fedme kan desuden ogsaa beroe noget paa,
om der ere mange frijkmælkende Køer eller ei, hvilken Observation
jeg desværre har forsomt ved Siden af de Ovenanførte. Koernes
Kælvning paa Hundisborg var imidlertid fordeelt temmelig eens paa
hele Aaret, da man havde stadig Afsætning af frisk Mælk og Smør.
Den anførte Aftagen og Tiltagen i Mælkens Mængde er ei ganske
paalidelig, da den til Kalvene benyttede Mælk ei blev antegnet; men
da Kælvningen, som nævnt, var fordeelt paa hele Aaret, var Diffe-
rencen ei stor.
Det bemærkes endnu, at Koerne ofte forblive golde, formedelst
den stærke Fodring.