Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

305 vg Nodvoepter til Lvæget. Noget Korn gives Qvæget paa Lünds- gaard, Gyldeusteen og fl. St.; dog vil denne kostbare Fodrings- maade sikkert ei være af Stadighed hos os, især under nuværende Conjuncturer, da Kornets Transport er let og Sædepriserne hoie*). Bed Qvægets Fodring i Amtet er ei meget Andet at mærke, end hvad der af det Focanforte kan sees. Paa endeel Hovedgaarde findes Hakkelse-Maskiner, hvorved endeel af Halmen og Hoet stæres til Qvæget om Vinteren. Me- ningerne ere forffsellige om det Hensigtsmæssige heri, da Nogle mene, at naar man fodrer Halmen lang, kan Okvæget bedre udvælge de fine Straa og AP, samt Græs og Ukrudt. I ethvert Tilfælde er Hakkelseskærkngen foderbesparende, og den er nødvendig, hvor man tillige fodrer Rodvæxter, for at disse kunne blandes og fortæres med Halmen. Kartoffelfodringen bruges paa enkelte Gaarde, f. Ex. paa Hinds- gavl, Ostergaard, Hollufgaard, Hofmansgave og Fraugdegaard; I Skp. daglig pr. Ko er det almindelige Qvantum. Paa Dster- gaard rives Kartoflerne i Band, og blandes saaledes bedst paa Foderet. Paa Hofmansgave skæres omtrent 3 Tdr. Kartofler daglig til Koerne; dette skeer ved en Maffine, som min Broder har ladet forfærdige efter en tydsk Model; der kan omtrent stæres 1 Tonde i 5 Minutter af 2 Karle. ') I Aarct 1840 overbeviste jeg mig om, at Koerne paa nogle Gaarde ved Kiel virkelig i Gjenncmsnit kunne producere aarlig indtil 2| k 2| Fserd. Smør pr. Ko, altsaa 1 Fjerd. Smør mere pr. Ko, end selv paa de bedre Gaarde hos os; men tager man Hensyn til Koernes Størrelse, der maaskce fordrer | mere Næring end vore smaa Køer, og erindrer man, at det halve Areal i Holsteen ligger til Sommer- næring for Qvæget, og at man i den Egn regner 3 å 4 Tdr. Korn °9 derover til hver Ko om Vinteren, da er det et stort Spørgsmaal, om den ftørre og bedre Masse Gjodning kan opveie den Difference, der finder Sted, naar Kornets Værdi fradrages. Holstenerne ville ti inbgaae paa Beregninger af denne Art, og en Landmand ved Kiel tilstod mig, at Koerne ere Holstenernes svage Side, og at man vanske- ligen vilde kunne sinde sig i, ikke at fodre Sæd til Qvæget, selv om man overbeviste sig om, at dette ei svarede Regning, 20