Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
306
Paa Langenso giver man Qvæget lidt Byggrut eller Havre,
naar Kartoflerne ho.e op.
Paa Hedevigslund faae Koerne Grut efter Kælvningen, om-
trent 6 Skpr. pr. Ko; der fodres her endeel Hakkelse, som blandes
med Rapsbælge og Avner, overost med Vand. Flere Bonder an-
vende nu ogsaa Kartoffelfodring saaledes, f. Ex. Sognefogden i
Fangel.
Paa Frederiksgave Gods begynder Mangolsroen af sinde Bi-
fald hos Bonden til Qvægfodring; Koerne give især udmærket Mælk
herefter.
Gulerodsfodring fandt jeg i det Smaa hos Hr. Hviid paa
Stutterigaarden, og hos hans Nabo, Boelsmand Hans Andersen,
og den Erfaring, at Guleroden er en af de fortrinligste Fodmigs-
midler, bekræftes af disse Mænd.
Sommerfodringen eller Græsnkngsmaaden er, som bekjendt,
Toning hos Bonden, og paa Herregaards-Markerne gaaer Qvæget
lost. De større Gaarde, som bruge Tearing eller halv Staldfodring,
have været nævnte i Capitlet om Sommerstaldfodring.
At man med Qvoegets Rogt og Pleie langtfra er saa om-
hyggelig i Fyen, som man burde, er vist, og Staldene ere, som
forhen nævnt, oste meget ubeqvemt indrettede til en bedre Fodring.
Dog findes ret gode Stalde paa Flenstofte, Frederiksgave, Dster-
gaard, Brahesborg, o. fl. St. I nogle af disse kan Qvæget
vandes i Stalden i murede Krybber. I Marken ere Bandkngs-
ftederue paa de fleste Steder betydeligen blevne forbedrede og deres
Antal foroget, hvortil især den store Mængde gravede Mergelgruber
har bidraget. Disse ere ofte tillige indrettede til Fiskedamme. Paa
enkelte Steder vandes Qvæget om Vinteren med Vaudtruge; især
ere de i Lumby hugne smukke Steentruge meget yndede.
Da man i Fyen sielden kan bevæge nogen rask ung Mand
eller Karl til at antage Rogtertjeneste, da de skamme sig herved,
maa man ente« rwies med en gammel udlevet Mand, der ei har
Kræfter til at udfore svært Arbeide, eller man fæster jydske ugifte
Karle, af hvilke der i Tdense Amt findes mange som Røgtere paa
Herregaardene, og man kan ei nægte, at de vise mere Interesse og
^)mhu for kvægets Rogt end Hyendoerne, hvilket viser sig i kvægets