Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
306 Paa Langenso giver man Qvæget lidt Byggrut eller Havre, naar Kartoflerne ho.e op. Paa Hedevigslund faae Koerne Grut efter Kælvningen, om- trent 6 Skpr. pr. Ko; der fodres her endeel Hakkelse, som blandes med Rapsbælge og Avner, overost med Vand. Flere Bonder an- vende nu ogsaa Kartoffelfodring saaledes, f. Ex. Sognefogden i Fangel. Paa Frederiksgave Gods begynder Mangolsroen af sinde Bi- fald hos Bonden til Qvægfodring; Koerne give især udmærket Mælk herefter. Gulerodsfodring fandt jeg i det Smaa hos Hr. Hviid paa Stutterigaarden, og hos hans Nabo, Boelsmand Hans Andersen, og den Erfaring, at Guleroden er en af de fortrinligste Fodmigs- midler, bekræftes af disse Mænd. Sommerfodringen eller Græsnkngsmaaden er, som bekjendt, Toning hos Bonden, og paa Herregaards-Markerne gaaer Qvæget lost. De større Gaarde, som bruge Tearing eller halv Staldfodring, have været nævnte i Capitlet om Sommerstaldfodring. At man med Qvoegets Rogt og Pleie langtfra er saa om- hyggelig i Fyen, som man burde, er vist, og Staldene ere, som forhen nævnt, oste meget ubeqvemt indrettede til en bedre Fodring. Dog findes ret gode Stalde paa Flenstofte, Frederiksgave, Dster- gaard, Brahesborg, o. fl. St. I nogle af disse kan Qvæget vandes i Stalden i murede Krybber. I Marken ere Bandkngs- ftederue paa de fleste Steder betydeligen blevne forbedrede og deres Antal foroget, hvortil især den store Mængde gravede Mergelgruber har bidraget. Disse ere ofte tillige indrettede til Fiskedamme. Paa enkelte Steder vandes Qvæget om Vinteren med Vaudtruge; især ere de i Lumby hugne smukke Steentruge meget yndede. Da man i Fyen sielden kan bevæge nogen rask ung Mand eller Karl til at antage Rogtertjeneste, da de skamme sig herved, maa man ente« rwies med en gammel udlevet Mand, der ei har Kræfter til at udfore svært Arbeide, eller man fæster jydske ugifte Karle, af hvilke der i Tdense Amt findes mange som Røgtere paa Herregaardene, og man kan ei nægte, at de vise mere Interesse og ^)mhu for kvægets Rogt end Hyendoerne, hvilket viser sig i kvægets